Jeg har aldrig benægtet at jeg har været en skovl, en idiot, og at jeg har svigtet en masse mennesker gennem mit liv. Det tog mig ret lang tid at erkende, og jeg gav mig ikke uden kamp – men er nået dertil nu, at jeg gerne vil erkende, tage ting på min kappe, undskylde, søge tilgivelse og forsøge at se frem ad og ikke lade mig eller andre blive slået ud af fortiden. Men det er fandeme ikke nemt, selvom ingen har lovet mig at det skulle blive nemt. Jeg har det sidste år været på erkendelsen-togt. Men… Jeg er blevet en bussemand – og jeg føler, at jeg er blevet udnævnt som bussemand af andre. Ikke nødvendigvis fordi…

Jeg har været igennem mit forløb i snart 6 år. Det giver en vis portion på erfarings-kontoen, og den nyder jeg i den grad godt af. Jeg ved hvornår jeg føler det ene eller det andet, og hvad jeg skal bruge det det til og hvordan jeg skal formidle det. Det giver en ro og den har jeg haft brug for i mange år. Nu er den der – roen – og jeg nyder det mere end noget andet. Det har holdt hårdt, men det er nu det hele værd. Dér hvor det stadig halter lidt er min evne til at over-engagerer mig i situationer og ift til andre mennesker. Jeg stille visse krav til mig selv, og så har…

Det er sårn lidt kliche… men efter jeg er begyndt til crossfit, har jeg fuldstændig ændret mit syn på træning, sundhed…og mad!! “Almindelig” træning var sjovt i perioder, men jeg kørte hurtigt surt i det og sprang fra. Det fangede mig simpelthen ikke… Det har crossfit gjort og ikke om jeg fatter hvorfor jeg ikke har gjort det noget før. (Folkens, I SKAL PRØVE DET – book en prøvetime for pokker). Det har påvirket – selvfølgelig – min vægt, men også min søvn, mit humør og sågar mindsket behovet for medicin. Jeg er blevet bidt af det, og i forløbet har jeg også været nødt til at kigge på min kost. Jeg ville ikke blive fanatisk og dermed køre surt…

Jeg har de sidste mange år ikke været ret god til mange mennesker samlet på et sted. Støjen af mange mennesker der taler i små rum, går lige i hjernen på mig og bliver til det jeg elegant kalder “white noice“. Lidt som når et tv har “sne” på skærmen – jeg kan slet ikke rumme det, og det udløser 9 ud af 10 gange et angstanfald. Jeg vil hellere brækket et ben på langs, end at have et angstanfald. Det suger alt liv ud af mig og det tager mig flere dage at komme over det. Det har været svært i forhold til min svigerfamilie. De holder mange “kom-sammen” ifb med fødselsdage, påske og jul. Det er en pænt…

Det forgangne år har været eksplosivt ift til hvad jeg har lært, og til hvad jeg har opnået – men også ift til hvad jeg er i stand til/ikke i stand til. Jeg har sagt hvad jeg føler og hvad jeg mener, og som før sagt; står jeg ved det – omend jeg fortryder måden jeg fik sagt mange ting på. Mange ting blev sagt i vrede, sorg og frustration, og dermed blev det “sagte” ikke hørt. Det blev overskygget af fråden jeg havde om munden. Det falder ikke ud til min fordel, når jeg så er faldet til ro – det sidder i andre hvordan jeg spyttede mine meninger ud, og det er forståeligt. Helt dum er jeg jo altså…

Jeg bliver 47 til sommer… jeg fatter nogle dage slet ikke at jeg nu er tættere på de 50 end 40. Hvor blev tiden lige af?? Jeg fatter ikke hvordan det er gået så stærkt. Jeg red da rundt på en islænder, på en sommerdag så sent som i… ja det var da i 80´erne. Jeg boede på Island som ung – det er da ikke så længe siden. Min surprise-fest da jeg blev 30.. det er sgu da ikke så længe siden… vel?? Endnu værre – er det allerede 3 år siden jeg mistede begge mine forældre?? Jamen er det allerede så længe siden, at jeg med 66 dages mellemrum stod ved deres kister og kunne ikke mærke mit…

Den “forandring”, om man vil, jeg har været igennem, har med mine øjne, været det vildeste og aller aller bedste der kunne ske for mig. Jeg anede ikke at man kunne have så meget fred og ro i sit liv, og have så meget overskud – hvis “bare” man ændrede visse ting, stod ved dem og stolede på sig selv. Jeg har været rædselsslagen for de forandringer, dels fordi jeg har et sygeligt kontrol-gen og dels fordi jeg ikke bryder mig om det uvisse. Hvem gør egentlig det?? Jeg skulle turde bryde de dårlige vaner, og da jeg først gjorde dét var det jo en helt ny verden der åbnede sig. Det er ikke noget man bare gør – man…

Når man er bipolar ved man godt at de gode tider er på lånt tid – for før eller siden vil det gode ændre sig til det grumme. Men jeg er ikke helt så sikker på den teori længere. Jeg er kommet igennem vinteren aka de mørke måneder ret “nemt”. Jeg har ikke været nede og kysse asfalten som tidligere og humøret har været “normalt” om man vil. Overskuddet har været lidt mindre, men ikke på en træls måde. Jeg har på egen hånd – dog med min psykiater i baghånden – formået at trappe helt ud af sovemedicin, hvilket er det vildeste. At kunne sove uden det alt for stærke og modbydelige medicin, der påvirkede min hukommelse. Det var…