angstanfald…oh have I missed you!

Det er faktisk flere år siden jeg har haft et full on angst- eller panikanfald. Havde næsten glemt hvordan det var. Havde lykkeligt glemt det. Til i går… Vi har en forestående besøg “ud af huset” som jeg seriøst ikke har set frem til. Det er det der ud af huset der sætter ting i gang. Jeg har gået i et par uger og gearet mig selv op, gjort mig klar, forsøgt at gøre mig mentalt klar. Jeg endte med at sidde i bilen og tude, ude foran den lokale Brugs. Jeg ringede til min mand, der som altid godt vidste hvordan han skulle tale mig “ned”. Jeg var 200 meter fra hjemmet. Hvorfor helvede kan jeg ikke bare tage…

“Hvor Herre Bevares”

Hold nu op hvor var det en lang dag igår!!! Har sagt tusinde gange at jeg vil gå til jordens indre og tilbage for dem jeg elsker – og tog turen igår. Der var brug for mig, og jeg kom da der blev kaldt på mig. Vi brugte mange mange timer på at redde følelsesmæssige tråde ud. Jeg var der som god ven og “mægler”! Der var brug for mig og det var en god følelse, men det var også hårdt. Jeg skulle virkelig være “på”, være skarp, skrap og bevare et overblik. Hold kæft jeg var træt da jeg kørte derfra. Men det var dejligt at der var brug for MIG! Råt for usødet. Der var brug for den…

Jeg havde en periode hvor alt hvad jeg foretog mig, havde en relation til min bipolare lidelse. Det var det eneste jeg talte om. Det var min undskyldning for stort set alt. Jeg dyrkede det, og var ulidelig at være i nærheden af. Det var så befriende at få en forklaring på min adfærd, at det tog lidt overhånd for mig. Der var sågar en snothvalp der udtalte, da jeg ikke talte om det mere; “Hvad jeg nu skulle tale om”? Jeg har nu været i psykiatrien i ca. 6 år, og har fået en masse terapi, og behandling. En masse indsigt, og sågar endnu flere diagnoser. De har imponerende også givet en masse mening. Fik en tilføjende diagnose, som…

Fra Christina til Christina

Kære Christina. Du er nu nået statistisk set, mere end halvvejs igennem dit liv. Et liv der har båret på oplevelser, hvoraf mange af dem, havde du sikkert været foruden. Det her er en opsummering og en bøn til dig. Fra Christina til Christina. Du valgte at få børn i en ung alder. Blot 19 år gammel da du blev gravid. Du nåede lige at blive 20 år da du blev mor første gang, og ikke anede en kæft om hvad du lavede. Det var nok ikke skide gennemtænkt, både fordi du var så ung, men også fordi deres fædre – ja, de har sågar hver deres far, var et par vatnisser. Du troede begge gange at det var den…

udødelig og lykkelig

Hvornår holder man op med at tro at man er udødelig? – at livet ikke bare fortsætter i ét væk. At alt nok skal nås. At der er tid nok?! Da min far blev 70 år, spurgte jeg ham om livet var gået stærkt. Han svarede at det var gået stærkere end han blinkede med sine øjne. Det overraskede mig, da han havde levet et livsbegærligt liv. Der er ikke det land han ikke havde besøgt, der er ikke det hav han ikke havde sejlet på, han var oplevelsesmættet. Veluddannet, havde prøvet at være ”ved muffen” og prøvet at være på røven. Han og mor levede det liv de ville, nogle gange på bekostning af os unger, men ofte var…

Fortid, alderdom og nuet

Da jeg var ca. 8 år gammel havde jeg en veninde, hvis bror kørte galt, og døde i et voldsomt biluheld. Han var omkring de 18 år, og alle snakkede om hvor ung han var. Jeg tænkte bare; Jamen, han er jo voksen, så må han jo være gammel. På trods af at jeg fik begge min børn inden jeg var 25, følte jeg mig nærmest uovervindelig til jeg nærmede mig de 30. Syntes at alle over 35 var tudsegammel. Så blev jeg 30! Skulle jeg så være voksen nu?! Niks, det udskyder vi til jeg bliver 40. Til sommer bliver jeg 45, og jeg kan stadig høre min søsters klukkende latter mens hun minder mig om, at jeg ved…

Tanker..torsk..& BS Christiansen

BS Christiansen. Ham der jægersoldaten der har slæbt Bubber rundt, og stort set alle andre kendisser har skiftet branche. Han har hevet nogle almindelig dødelige med til New Zealand, midt i ødemarken og vil hjælpe dem med at finde tilbage til deres vaklende ægteskab. Han udtaler på et tidspunkt i udsendelsen, og jeg SUGEDE sætningen til mig: “Ville du være gift med dig selv”? Det er jo det vildeste spørgsmål! Det spørgsmål kan man stille sig selv i tusinde situationer, og give én mulighed for reflektion, og for at kigge ind i sig selv, og på de mennesker man har i sit liv. Vil du være gift med dig selv? Vil du være ven med dig selv? Vil du være kollega…

Det går godt og helt af helvede til

Kan man godt have det godt, samtidig med at korthuset vælter? Åbenbart! Jeg har det godt med mig selv. Jeg er tilpas. Syntes at tingene kører i et tilpas tempo, så jeg kan følge med uden at blive stresset. At jeg er galoperende snottet er en bi-ting! Men har det faktisk godt. Solen skinner, Simon har ferie, vi har været på lækkert weekendophold og vi hviler dejligt i os selv. Den tur var bare SÅ tiltrængt. Komme væk hjemmefra og bare være os. Holde i hånd, gå lange ture og snakke om alt og ingenting. Da vi kom hjem gik Simon en uges ferie i møde. Vildt underligt at han er hjemme. Det føles som en lørdag på trods af…

Jeg bliver 45 år gammel til sommer. Jeg er ved at være en gammel høne, hvis æg ikke længere er friske. De er sgu ikke engang på køl længere. Det støver lidt når jeg hoster, og jeg bliver lidt blålig når jeg har for meget fart på. Jeg er godt opdraget. Rap i replikken og lidt af en rejekælling, men godt opdraget. Jeg har pli, kan sidde, stå, tale pænt. Imponerende nok. Jeg kan godt begå mig. Syntes selv at jeg er verdens sjoveste – selvfølgelig! Give hånd, holde øjenkontakt, spise pænt hvor jeg end måtte være. Faktisk uanset hvilken folkemængde jeg er i. Selvfølgelig er der visse typer jeg helst holder mig fra. HADER snobberi…men hvem gør ikke det?!…