Terapi-mættet

Jeg har været SÅ VILDT MEGET privilegeret ift til få stillet terapi i alverdens former, til min frie rådighed. Der er så mange sjæle derude der hverken har overskud, mulighed eller sågar råd til nødvendig terapi. Jeg har været helt uhyggeligt heldig at få muligheden til nærmest at vælge og vrage. (Groft sagt)! Én ting er at have psykiatrien. Dér er jeg tilknyttet, og vil med ret stor sikkerhed være det resten af livet. Via dem har jeg fået de “vildeste” terapi-muligheder!! Ikke bare pga min sygdom, men også pga min barndom. Sexologisk klinik, CSM i Aarhus og en psykolog på afdeling for bipolære. Plus gode gamle Frank der desværre opsagde sin stilling. Jeg er blevet mødt med enorm omsorg,…

Farten skal ned

Når man er bipolær skal man HELE TIDEN & KONSTANT mærke efter. Har man det for godt, er man så på vej ind i en mani?? Har man en dårlig dag, er man så på vej i en depression?? Jeg har haft det rigtig godt, rigtig længe!! Overskuddet har været kæmpe stort, så “ja hatten” har været på hele tiden. Der har været overskud til venner, veninder, familie. 40 mill aftaler. Byture, hyggedrinks, koncerter og weekendtur til Hamborg. Tøse-hyggedage, gåture, lange snakke, lommepsykologi og verdenssituationer der skulle fikses. Der har været overskud til at være en masse, for en masse mennesker – og jeg har elsket hvert minut. Men nu skal jeg altså lige bruge en stund på at være…

“How to spot the psyko”

Jeg læste en brevkasse på Ekstra Bladet. En kvinde skrev ind til en terapeut, om hvorvidt hun skulle blive ved sin nye kæreste, der var narcissist. Det troede hun ihverfald han var. Terapeuten kom med en masse relevante “advarsler” og gode råd – alt imens jeg sad i mit stille sind og fik en trang til at skrige til kvinden; “Run for hills baby.. Run like hell“… I mine 47 år har jeg mødt min del af psyko´s, idioter og bindegale mænd, jeg havde indledt et forhold til. Man skulle jo tro at efter kæreste 1, 2 og 3, at jeg havde lært noget, men næh nej, man hopper lige i med begge ben adskillige gange. Jeg blev åbenbart aldrig…

Hokus Pokus

Hypnose er hokus pokus. Det er noget folk bilder sig selv ind, er noget der virker. Bruges det ikke mod rygestop?! Det er det rene “witch craft” og noget folk blev brændt på bålet af, i 1300-tallet.  Ovenstående var vitterligt min mening indtil for cirka 4-5 uger siden. Dengang for 30 år siden, da jeg var ung og sprød, og gik på diskotek, og dansede til Rick Astley og drak isbjørne til min tunge var misfarvet – kendte jeg en pige. Vi har aldrig været veninder som sådan, men vi kendte hinanden, havde fælles venner og omgangskreds. Vi er venner på facebook, kommenterer her og der, hilser på hinanden og sludrer i Lidl. Hun efterlyser så på facebook nogle “prøveklude”…

Daddy dearest

Begge mine forældre gik bort for snart 4 år siden. Mine forældre er sammen over regnbuen, men min far var ikke min “rigtige” far. Min biologiske far lever, fra hvad jeg ved, i bedste velgående. Han bor små 20 km fra hvor jeg bor. Jeg ved at han er kørestolsbruger efter nogle blodpropper i hjernen. Han og min mor gik fra hinanden da jeg var så lille at jeg end ikke kan huske at hun nogensinde har været sammen med ham. Jeg tror jeg har været 2-3 år gammel. Min lillesøster er 1 år yngre end jeg, så hun husker det selvsagt ikke mere end jeg gør. Hun har engang sagt at hun husker få “glimt”. Psykiatrien og andre kloge…

Loyal

Jeg betragter mig selv som et ret loyalt menneske. Loyaliteten til min mand og mine børn er uanede. Det kender ikke til grænser ift til dem. Jeg ville krydse verdenshave i en hullet balje for dem. Man kan bryde min loyalitet op til flere gange, førend jeg tager det til mig – men så reagere jeg også prompte. Jeg har stået i situationer hvor man bryder min loyalitet, og det har været svært at træde ud af min “rolle” i vedkommenes liv, fordi det var så tæt på, relationsmæssigt. Det slutter her!!! i 10 år har jeg bjæffet løs fordi jeg ville have respekt for min person og min “ægteskabelige position”. Jeg ved godt hvor stor en pille jeg kan…

Forskning

Vi er 5 i hele landet der er blevet spurgt om vi ville være med i et forskningsprojekt. Københavns Universitet har startet forskningsprojektet, og det skal undersøge hvorfor folk med psykiske lidelser, statistisk set, dør før andre og hvorfor fysiske sygdomme ofte overses. Jeg syntes det er et fantastisk projekt at være en del af, men også lidt “skræmmende”. De tager selvfølgelig en masse prøver de vil gemme på i 10 år, men de vil også lave nogle ret grundige helbredsundersøgelser, og som den søde dame i telefonen sagde; “Måske vi finder noget du ikke anede, at du fejlede“! Skulle det være positivt??? Altså, på sin vis ville det da være fantastisk hvis de fandt noget og det kunne tages…

Det var dét der skulle til

Problemer der er “store” og har fyldt rigtig meget, rigtig længe forsvinder ikke bare liiiige. Det kunne helt sikkert være et drømmescenarie for de fleste – men desværre kræver det ofte et stort stykke arbejde, en kæmpe portion tålmodighed – og en fast beslutsomhed når tålmodigheden så desværre slipper op. Jeg har sjældent lagt de vilde bånd på mig selv ift at dele ud af mig og mit. Jeg har meget lidt at skjule men har med årene tillært mig visse begrænsinger af respekt for mine kære, men ellers har jeg udleveret mig selv uden filter. Simon var f.eks. en stille mus da han kom ind i min familie, men har med årene fået et tiltrængt boost af selvværd. Han…

Krisen kradser

10 år sammen d 1 april 2020… Vi syntes selv at vi er ret seje at vi nu har været sammen i 10 år, med den modgang vi har mødt. Shit hvor har de højere magter haft en fest med at køre os rundt i manegen gennem årene. Økonimien har været frygtelig. SU, elevløn, kontanthjælp, mindsteløn, ingenting – vi har været hele møllen igennem. Da jeg fik min ftp og Simon blev udlært så det laaaangt bedre ud. Men så skulle der ryddes op i gæld. Det har trukket tænder ud, men det lysner på den befriende måde. Tiltrængt!!! Sygdom har været en B.I.T.C.H. de fleste år. Jeg fik min diagnose og indledte en 6 år lang kamp. Indlæggelser, 1000…

Mit lille “jeg”

For mange år siden, skrev jeg et brev til mig selv. Det kan iøvrigt stærkt anbefales. Skriv til dit yngre jeg, og giv de gode råd du måske kunne ha´ haft brug for, fordi du ikke fik dem af andre. Hvis jeg igen, skulle skrive til mit yngre jeg, ville jeg ligge noget mere vægt på at forberede “hende”. – også fortælle hende, at selvom hun ikke kan mærke det, så er hun elsket helt åndsvagt meget, hvis ikke af andre, så af hende selv. Jeg ville sige; Søde skat, du skal satme til at være stærk nu, for det du går i møde kræver alle dine kræfter. Du skal vitterligt finde nogle kræfter frem som meget meget få mennesker…