Det har jeg lært

Det forgangne år har været eksplosivt ift til hvad jeg har lært, og til hvad jeg har opnået – men også ift til hvad jeg er i stand til/ikke i stand til. Jeg har sagt hvad jeg føler og hvad jeg mener, og som før sagt; står jeg ved det – omend jeg fortryder måden jeg fik sagt mange ting på. Mange ting blev sagt i vrede, sorg og frustration, og dermed blev det “sagte” ikke hørt. Det blev overskygget af fråden jeg havde om munden.

Det falder ikke ud til min fordel, når jeg så er faldet til ro – det sidder i andre hvordan jeg spyttede mine meninger ud, og det er forståeligt. Helt dum er jeg jo altså ikke 😉

Det er voldsomt ambivalent at stå tilbage og revurdere de sagte ord. Jeg kan jo ikke ændre på måden jeg fik de ting sagt på, det hænger derude og larmer i ørene på dem jeg har skældt ud på. Jeg kunne måske prøve at sige det på en pænere måde, men modtager skal også være lydhør – parat til at få at vide hvad jeg føler og mener. Det sidder i dem at jeg har råbt og skreget, og det sidder i mig at jeg i flere år har følt mig misforstået og ikke hørt. Ikke accepteret.

De ting jeg har oplevet siden jeg var barn, de ting jeg har oplevet som voksen, min diagnose, min sorg – det meste af mit liv, har jeg oplevet at blive misforstået fordi jeg har haft en vis adfærd – den har jeg forsøgt at ændre på og med ret stor held hvis jeg selv skal sige det – men jeg kan ikke gøre fortiden om. Jeg er den jeg er, pga min fortid. Jeg kan ikke forlange at dem fra min fortid skal være en del af min fremtid – det skal de selv vælge. Jeg håber at det en dag lykkedes, og at jeg kan sige hvad jeg føler og mener uden at have fråde om munden, og at de er villige til at lytte.

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.