Min kære psykolog der burde have en medalje for hans uanede mængder af tålmodighed med mig, må fandeme godt snart komme tilbage fra ferie. Jeg får brug for en 4 timers samtale med ham når han kommer tilbage. Frankie for helvede, hvad skal du med al den ferie, når du kan underholdes af mig? Frygter at han en eller andet dag, må begynde at poppe løs af mine piller, fordi jeg konsekvent fylder mit lort over på ham. Det er hans arbejde, men priser mig lykkelig for at han i tidernes morgen ikke  vidste hvad han gik ind til. Phheew… Ovenstående billede, siger at man ikke nødvendigvis skal acceptere de ting man ikke er okay med. Well…der er så der…

Har den forgangne uge godt nok trukket nitten, når det gælder dialog med andre og at komme til enighed med andre. Jeg nærmest skriger min frustration ud, og har SÅ svært ved at acceptere at det faktisk ikke er andres problem men mit. DET VED JEG GODT for helvede, men derfor kan man for pokker da godt søge og have brug for opbakning. Jeg ved godt at jeg ikke får den, det har jeg fået at vide 10.000 gange.. men man er vel stædig ikk`? Har to gange idag været så stresset at jeg gik ud og brækkede mig. (Normalt vil jeg hellere brække lårbenet 7 steder, end at kaste op). Jeg trækker mig ind i mig selv, er ked…

Hold kæft hvor er jeg træt. Ikke søvnig træt, men simpelthen træt af andre mennesker, deres uvidenhed, deres stupiditet og respektløshed. Jeg undres og forarges. Jeg bliver træt. Syntes at der er frygteligt at man bruger SÅ mange års kamp på at lære sig selv og sin sygdom at kende. Hvile i den, skabe en hverdag der ikke er ulidelig, finde den rette medicin og mængde. Midt i den kamp skal man også “lære” sine medmennesker at leve med én. Lære dem at forstå, næsten uddanne dem, søge forståelse og accept. Det er satme op af bakke nogle gange, og bedst som man tror at nu er der en vis form for forståelse, så er der en der simpelthen slår…

Når man har en psykisk lidelse som feks Bipolar lidelse, vil der altid være mennesker der ikke forstår, også selvom de forsøger. Man kan være “for meget” for nogle. Dét kan jeg i den grad skrive under på, og det er vel også derfor min vennekreds er så lille. Jeg er ikke mere så social som jeg har været. Bryder mig faktisk ikke om at være social. Da jeg var yngre kravlede jeg i gardinerne, skræppede op og skulle med fandens vold og magt sørge for at jeg var i centrum. Jeg er nu blevet ældre, og bedre behandlet ifh medicin og terapi – og dermed er jeg også blevet meget bedre til at moderer mig. Jeg kan stadig skræppe…

Fuck dig. Fuck dig snot, hoste og koldsved. Jeg hostede så meget at der landede et eller andet klistret på min telefonskærm. Fuck dig. Fuck it, at jeg nu ligger vandret. Selvfølgelig mens min mand har ferie. Jeg lå jo heller ikke med halsbetændelse sidst vi var på weekend sammen. Fuck it at det er højest sandsynligt er selvforskyldt. Fuck it at det nok kommer af, at jeg gik på pubcrawl og kørte hasarderet indkøbsvogn i gågaden. Fuck it – jeg er fucking ekspert i at blive syg og kræve opmærksomhed som en 4 årig. – Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden…

I vores familie har den ene mere plat humor end den anden. – og vi griner højlydt af vores egne jokes, og vil i den forbindelse sådan set skide på om andre syntes at vi på ingen måde er sjove. Vi kan fortælle en vittighed og den ene halvdel af familien lasker fuldstændig sammen af grin, den anden halvdel himler med øjnene, og kan på ingen tænkelig måde se humoren i den. Feks: (Denne vittighed er kendt for splitte familien af i krampelignende latter, og rysten på hovedet af hvor plat det er. En isbjørn kommer ind på en bar. Sætter sig ved baren og beder om en drink. Bartenderen spørger hvad isbjørnen gerne vil have, og denne lader bartenderen…

Hvis man har fulgt lidt med via min blog, instagram eller facebook, er der vist ikke nogen tvivl om at jeg var ude på tourné igår. Som at teenagerstiv… INDEN vi var så fulde at vi missede hinandens highfive og kørte i indkøbsvogn, havde vi faktisk nogel forholdsvis fornuftige samtaler. Imponerende nok. Jeg har ligeledes længe brugt enorme mængder krudt på at være sur, vred, frustreret og voldsomt ked af det over en anden person. Det er der i realiteten ikke noget nyt i. Vi sad blandt andet og snakkede om hvordan alle følelser er ens, men reaktionen er bare anderledes. Jeg er udadreagerende og andre holder det for sig selv. Vi tænker stort set det samme, men andre bruger…

Here we go again! Man bliver åbenbart aldrig for gammel til at tage en pubcrawl, køre ræs med indkøbsvogn i gågaden, tage den med på et værtshus, drikke alt for mange gin & tonic, “brandbiler” og banke søm i så heftig en brandert at sømmene på intet tidspunkt blev ramt. Dagen efter føler mig sig så til gengæld voldsomt gammel. Det der – igen igen – bare skulle ha´ været en drink og lidt mad på grillen , udviklede sig til en fest, end ikke ny-udsprungne studenter ville kunne hamle op med. Man kunne sagtens gå ind og sige at i en alder af 45, så burde man ikke feste på den måde. Hvorfor ikke? – det bildte vi ihvertfald…

Manden min er i Tyskland, så jeg er alene hjemme. Helt seriøst….så har jeg travlt med at lave så lidt som overhovedet muligt. Hold kæft jeg keder mig. Det hjalp dog lidt at bruge ualmindeligt mange timer i bagende sol, med at male staldvinduer. Huset er rent, tøjet er vasket og min øjenbryn KAN bare ikke plukkes mere. Pt er jeg ved at samle mod til mig, så jeg kan vokse mine armhuler med pearlwax. Holy crap on a cracker hvor det kommer til at gøre ondt. Men der er rart at være helt alene hjemme, selvom der godt nok er stille herhjemme. Det har været for varmt til lange gåture med kæmpehunden, så han sover, æder og skider som…

Det gamle tikkeværk er ikke bare et simpelt organ der holder liv i kroppen. Det reagere livligt ved spænding, forelskelse, sorg og glæde. Det bobler næsten over nogle gange. Det kan også knuses. I en grad, så man fysisk kan mærke krampetrækninger fra hjertet. På en måde så man føler at det er lige før man mærker at livet suges ud af én. Man kan næsten mærke hvordan ens hjerte skriger. Jeg troede ikke at et knust hjerte kunne få én helt derud, hvor man nærmest vælger at nu skal det ikke være knust mere. Simpelthen fordi man ikke mere kan overleve med det knuste hjerte. Jeg måtte bestemme mig for at jeg nu ville forsøge at hele mit hjerte…