Det skete VITTERLIGT fra den ene time til den anden! Eller – ting skete én aften, og jeg vågnede næste morgen med en underlige og ret ukendt følelse! “Satme nej, nu stopper festen”. En følelse der ikke har været der før. Tanken har været der, men jeg har ikke evnet at følge den til dørs, fordi der var en frygt der stod i vejen. Jeg turde simpelthen ikke sige “stop!! – hertil og ikke længere”. Jeg havde/har en rolle, og den rolle vinder jeg altså ikke en Oscar for. Det er erkendt 1 mill. gange.. For nærmest at gøre det godt igen, følte jeg at så var jeg nødt til at overtræde mine egne grænser. Gang på gang. Ikke sige…

Jeg er nu startet op på min terapi-ridning. Idag var 2. gang… og bare WAUW!! Jeg anede VITTERLIGT ikke at det kunne bringe reaktioner op på den måde – fordi det jo af logiske årsager, altså ikke er første gang jeg har siddet på hest. Har redet i mere end 40 år – men jeg har ikke tidligere brugt det udelukkende som terapi. (Selvom ridning nærmest er terapi i sig selv). Jeg rider på nok den lækreste lille islænder; Kalle.. Det mest godmodige, tålmodige og med dejligste sind. “Match made in heaven” ♥️ Jeg føler mig SÅ velkommen i stalden. Samtaler, tempoet og atmosfæren er heeeelt nede i niveau. Idag tog vi på en længere tur, og jeg kunne mærke…

Foråret har meldt sin ankomst, og her i påsken har der været fuld smadder på solen – og i dén grad været det nærmeste man kommer på perfekt!! Sønnike og svigerdatter kom på besøg fra Sjælland, og den har stået på hygge på aller aller højeste plan. Jeg kan ubetinget sige; At jeg ikke har grinet så MEGET i flere år. Jeg har HULKET af grin. De sidste to dage har været IND BE GREBET af kærlighed, omsorg, samtaler, samværd og bekræftigelse. Hold nu kæft hvor har det bare været tiltrængt. At kunne sidde sammen som familie, og bare nyde hinanden. Men der manglede noget! Der manglede nogen. Det gjorde ondt indeni at vi manglede én, fordi vi ikke kan…

Jeg modtog for nogle uger siden et link til en artikel om kvindelige psykopater.. Man slynger alt for ofte omkring sig med “diagnoser” når man vil fornærme nogen. Nogle gange for sjov, andre gange fordi man syntes det lyder smart, selvom de ikke aner hvad det egentlig er for noget møg de lukker ud… “Er du psykopat mand”?? “Er du sindsyg”?? “Du er ikke rask i hovedet”??  Det føltes nogle gange som om, at det er blevet “moderne” at have en diagnose. “Jeg fejler XXX, og det havde Kurt Cobain faktisk også. Jeg har faktisk samme diagnose som Kanye West. Marylin Monroe fejlede det samme som mig”..  Det er som om at det ALVORLIGE i at have en psykisk lidelse…

Jeg har været uden nogle former for psykofarmaka det sidste års tid, og det har passet mig perfekt. Men det har også været hårdt – fordi jeg ikke har været “bedøvet” af medicin har alle følelser også kunne mærkes. Det kan så diskuteres hvor godt det så er.. Helt medicinfri har jeg så ikke været, fordi jeg har fået medicin at sove på. Alle former for sovemedicin er noget lort, fordi man uhyggeligt nemt kan blive afhængig af det. Det er imponerende nok lykkedes mig at holde “forbruget” så langt nede at det ikke kan betegnes som noget jeg er dybt afhængig af, omend jeg ikke kan sove uden. Bliver jeg ved med at tage dem, så kan jeg risikere at…

Jeg var 7 år da jeg første gang sad på en hest. Jeg har stort set, konstant redet siden – dog de sidste par år har det været MEGET lidt, og udelukkende på hyggebasis! I mine unge sprøde år red jeg HVER dag hvis muligt. Det var spring og military jeg elskede. Des vildere, des bedre.. Først da jeg i midt 20’erne er lidt for tæt på at næsten at miste livet, fordi jeg var for modig, satte jeg farten lidt ned.. begyndte at bruge hjelm, og droppede de “vilde heste”! Det burde jeg måske ha’ gjort fra starten af, tænker jeg. Senere har jeg bare elsket at være omkring heste. Alle der elsker heste, ved hvad det vil sige…