Går det FOR godt?

Når man er bipolar ved man godt at de gode tider er på lånt tid – for før eller siden vil det gode ændre sig til det grumme. Men jeg er ikke helt så sikker på den teori længere. Jeg er kommet igennem vinteren aka de mørke måneder ret “nemt”. Jeg har ikke været nede og kysse asfalten som tidligere og humøret har været “normalt” om man vil. Overskuddet har været lidt mindre, men ikke på en træls måde.

Jeg har på egen hånd – dog med min psykiater i baghånden – formået at trappe helt ud af sovemedicin, hvilket er det vildeste. At kunne sove uden det alt for stærke og modbydelige medicin, der påvirkede min hukommelse. Det var et kæmpe skridt for mig. Det eneste jeg sover på nu er baldrian og melatonin, og det er jo det mildeste af det mildeste. Det eneste psykofarmaka jeg får er lithium, og det er mindst mulige dosis. Jeg er bipolar, men jeg føler mig “rask”… eller så rask som man nu kan blive.

Jeg er begyndt til crossfit efter jeg stoppede ved det “almindelige” træningscenter, og det er fuldstændig vildt så bidt jeg er blevet af det. Det er så latterligt hårdt, men samtidig sjovt – opbakningen fra dem man træner med er næsten livsbekræftende. Det kan sagtens ændre mit liv fuldstændigt!!! 

Det vil altid ligge i baghovedet at jeg på et eller andet tidspunkt kan ramme et “mørkt hul”, men føler også at skulle jeg det, så er jeg mere og mere rustet til det, så det ikke rammer så hårdt. Det forgangne år har jeg brugt på at få styr på så mange ting. Det var SÅ skræmmende at gå fra ting og personer jeg har kendte det meste af mit liv, men idag, ser jeg på det som det bedste jeg kunne gøre for mig selv. Det er ikke et drømmescenarie at “forlade” det der har været trygt i så mange år, men samtidig giver jeg sgu mig selv et skulderklap, fordi jeg turde og formåede at holde ved min beslutning.

Min skjoldbruskkirtel driller lidt igen og er ret hævet i halsen. Det ligner og føles lidt som at have hævede mandler, men kun i den ene side. Det gør slet ikke ondt, men lægerne er igen opmærksomme. Pt venter jeg på svar, på blodprøver… Jeg har lovet mig selv ikke tænke på hvad det kunne være – jeg bilder mig ind at det ikke er noget. Slut prut punktum!!!!

Der er endelig komplet ro i mit liv. Der er ingen drama, ingen ballade og jeg ønsker bare at bibeholde det sådan. Man kan nem som bipolær komme til at dyrke sin sygdom, blive semi-fodret af drama og skænderier for at komme af med alle de sindsyge følelser man render rundt med, leve lidt på at man kan slippe afsted med en vis adfærd fordi man er “syg”. Jeg ville ønske at jeg havde den indsigt for flere år siden, fordi så havde jeg, og andre været alt den drama foruden. Men på den anden side – det har lært mig SÅ meget om mig selv, og de mennesker jeg elsker højere end liv, og de mennesker der ikke mere gav mig det jeg havde brug for.

Man bliver aldrig for gammel til at lære… det har jeg lært….

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.