Jeg har mennesker i mit liv, som jeg har kendt i det der føles som 1000 år. Jeg kan “næsten glemme” at der er personer i mit liv som jeg har kendt i 25 år, og faktisk har de en større betydning end man regner med. De er der ikke i hverdagen ala 24/7, men popper nærmest op afhængig af hvor man er i sit liv, og hvad ens behov er. Jeg ser på disse personer med øjne der lyser af tryghed, tillid, omsorg og noget genkendeligt når man har brug for det. Den tryghed og tillid er ualmindeligt vigtig, og den har en voldsom stor effekt når man søger tryghed. Men hvad sker der hvis man begynder at se…

Det er elite ryttere og elite heste. Flotte omgivelser. Høj standard og høje krav. Dér har jeg fået lov at folde mig ud. Mit livs hobby har jeg fået lov til at hygge mig med “free of charge”. Det er ren lykke, og ikke kun fordi jeg har fået lov at have en hverdag med heste, stalden og miljøet – fuldstændig på mine præmisser. Det er det faktum at jeg på egen hånd har sneget mig ud af min komfort zone. Har fuldstændig optur over at jeg slipper for at være omgivet af 1 mill. mennesker, og udelukkende kan tage hensyn til mig selv og samtidig kunne være blandt heste som jeg har gjort siden jeg var 4 år gammel….

Man er sin egen lykkes smed! Hvis man ikke selv er lykkelig, kan andre ikke være lykkelig med dig! – ihvertfald ikke 100%… Hvordan skaber man sin egen lykke? En lykke der er vedvarende og en lykke man kan regne med? Og et endnu bedre spørgsmål, hvordan går man fra noget der ikke gør en lykkelig? Jeg syntes selv at jeg er et lykkeligt menneske. Jeg føler ikke at jeg mangler noget i mit liv. På forunderlig vis har jeg fundet en FULDSTÆNDIG ro i min sygdom og det lort den fra tid til anden tager med sig. Det er ikke længere sygdommen der styrer mig, det er mig der styrer den. Det giver en kæmpe ro i min hverdag…

Den der følelse af at ikke passe ind, og følelsen af at være forkert har fulgt mig hele mit liv. Jeg vidste godt at jeg ikke var som “normen”, men som oftest syntes jeg faktisk at det var de fleste andre mennesker der der var kedelige, ufarvede og slet ikke fattede hvad der var sjovt; Nemlig det at være anderledes og skille sig ud. Men når det blev påpeget at jeg var anderledes og jeg blev bedømt ud fra det, er jeg virkelig blevet ked af det og har brugt enorme kræfter på at få følelsen af at jeg passede ind. Jeg ville bare så gerne være lige som alle de andre. Selvfølgelig spiller det en rolle at jeg har…

JEG ELSKER AT KØBE BRUGT!!! Der findes ikke noget federe end at gøre et godt køb. Købe noget for 100kr som normalt koster 1200kr – og så har det oven i hatten fået naturlig patina. Når jeg kigger rundt i mit hjem kan jeg faktisk kun erindre at mine spisebordsstole er ny-indkøbte. Er vilde med dem, men er altså mere til det brugte… Kan få et KICK ud af at finde en hel stue for 300kr eller – latterligt heldigt – et 50 tommer TV fuldstændig gratis. Ja okay, det var fandeme også ekseptionelt heldigt. Min stil er måske lidt speciel, men jeg elsker mine brugte møbler, mine gevirer og hestehovede på væggen. Det er ikke kun møbler jeg køber…

Det er som om at jeg det sidste halvandet år har gået rundt i en tåge efter mine forældre gik bort. Jeg har eksisteret og er vel også kommet videre, men når jeg mærker efter, så har sorgen slet ikke sluppet mig. Min hverdag er gået videre, men har ikke være LYKKELIG og rigtig glad. Mit sind har været i en limbo, og på trods af at jeg følte at jeg var kommet ovenpå – så har jeg slet ikke været ovenpå. Sorgen var der, men jeg har ignoreret den. Jeg har bildt mig selv ind at sorgen var til at “have med at gøre”. Men jeg er gået i stå. Jeg foretager mig INTET for at komme ud og…

Hvis nogle spurgte mig hvordan jeg havde det, ville jeg ikke ane hvad jeg skulle svare. Jeg har det både godt og skidt. Den medicin jeg skulle have har endnu ikke haft en effekt, og først om ca 3 uger skal jeg til Horsens for at blive undersøgt for mit høje stofskifte. Der er også ca 3 uger til jeg skal have undersøgt en knude jeg har på halsen. De ved endnu ikke om de to ting påvirker hinanden. Forsøger ikke at spekulere over det. Jeg taber mig stadig og er stadig uhyggelig træt. Jeg sover på næsten alle tidspunkter af dagen, og det er frusstrerende. Kan have en dag, som igår hvor jeg er igang hele dagen, og det…

Normalt er det umuligt for mig at sove uden sovemedicin, og det jeg får er nok til at slå en hest ud. jeg tager min sovemedicin på samme tid hver aften, så jeg kan næsten sætte uret efter hvornår jeg falder i søvn. Men det er altså ikke søvn jeg mangler i øjeblikket. Min egen teori er at det er pga mit høje stofskifte. JEG ER TRÆT KONSTANT!! Jeg har slået rødder i sengen, for bare en lille gåtur med hunden eller en anden aftale hvor jeg er “up and about”, og jeg kan sove på kommando. Der er byfest i vores lille bysamfund og gik en tur med hunden inden larmen blev for træls. Overdrivelse fremmer forståelsen, men vi…

Well that did NOT go as planned!!! – og det var da slet ikke pinligt. Jeg er begyndt på den medicin der skal hjælpe på mit alt for høje stofskifte. Det skule være ret nemt – eller dvs, at jeg nu hver aften er oppe på at spise 10 piller. Hva´ pokker gør 2 piller fra eller til?! De skal spises med et måltid, og så gør jeg da bare det. Jeg er vant til det – også selvom det fra tid til anden er ved at drive mig til vanvid at jeg konsekvent skal have de piller. Det er en daily reminder jeg godt kan blive træt af. Min vægt falder stadig, og det er bare stadig ikke fedt….

Jeg hedder Christina, og jeg er en Dramaqueen. Så er det ligesom afklaret. Jeg er typen der ved en simpel blodprøve ved lægen, i samme omgang overvejer hvilken skrifttype jeg skal have på min gravsten. Jeg HADER …HADER.. sygdom. Når jeg er forkølet, er jeg mandesyg for fuld skrue. Jeg piver, klynker og ynker så jeg er ulidelig for dem jeg tvinger til at opvarte mig 24/7. Hoster med masser af lyd, så ingen er i tvivl om at jeg faktisk er ved at dø. Vræler op over mængden af snot, bilder mig selv ind at jeg har 48 i feber og at jeg med 100% sikkerhed er ved at dø af kogalskab, svinepest og kolera. Jeg har idag fået…