Tør jeg igen..?

For ca 2 år siden fik jeg tilbuddet om at starte et forløb ved CSM. Jeg var til to samtaler – og uden overdrivelse var det, noget af det hårdeste jeg NOGENSINDE har prøvet. Det var SÅ modbydeligt og grænseoverskridende, fordi jeg blev trukket igennem hele følelsesregisteret. Jeg blev så tilbudt at fortsætte efter de to samtaler, men var simpelthen ikke i stand til det. Det havde knækket mig fuldstændig, og jeg endte i et frygteligt dybt hul, jeg slet ikke kunne se en vej ud af igen. Det var ikke bare hårdt for mig men også for min familie… Har kun tre ord for den proces; Frygteligt, frygteligt og frygteligt… Hvad er CSM så?! Jeg blev henvist via psykiatrien,…

Jeg tror at jeg er lidt træt

Jeg er træt – uden at være træt. Der findes selvfølgelig flere begreber om træthed, men mit begreb er at, jeg føler mig som den glemte ballon fra fødselsdagen. Den der ligger under sofaen og ser lidt forlagt og rynket ud… Dét er den slags træt jeg er! Så snart det “varsles” at mennesker træder ind på vores matrikel, får jeg en lille spøjs og pulserende nerve ved venstre øje! Det er mennesker der er drøn-dejlige, fordi de hjælper os med den sidste renovering af huset. Vi er dem EVIGT taknemlige, men ballon-træthedsfølelsen bliver mere og mere markant. De sidste 6 måneder har testet os helt ud i det latterlige!! Renovering. Cancer med efterfølgende operation og dertil obligatoriske indædt frygt….

Status på det bipolære halløj

Hvor gad jeg egentlig godt at en Bipolær lidelse type 1, som min, bare var lidt som en latterligt meget lang influenza. Så´rn så den forsvinder efter en længere periode. “Puf” væk var den. Det er LÆNGE siden jeg lærte at leve med min sygdom, og der er tidspunkter hvor jeg næsten ikke mærker noget til den – og så er der tidspunkter hvor jeg bare afskyer den. Mine “forkortelser” har jeg en underlig tendens til at glemme, fordi jeg på en eller anden måde lader det dække ind over at jeg er bipolær. PTSD, OCD, neurasteni og lign. I min optik er det hele bare ét stort samsurium af det Bipolære. Det er medicinen der minder mig om at…

Sensitiv?

Hvornår er man sensitiv?? FOR sensitiv, eller for LIDT sensitiv og dermed en kold skid?? Jeg bærer mine følelser udenpå tøjet, og jeg tager ALT ind!! – også alt for meget!! Ergo, vi kan hermed konstatere at jeg er OVER-sensitiv!! Ikk`?… Jeg lader unødvendige ting komme under huden på mig, og det nager mig, æder mig op og fylder alt alt for meget. Det kan være noget, nogen siger eller gør – eller ikke gør. Det kan være fra en person jeg slet ikke burde “gå op i”. Èn lille bitte bemærkning, et ansigtsudtryk, en stikpille, en manglende reaktion – og jeg ligger søvnløs i 4 uger, piller i min ikke-eksisterende skægvækst og ryger 4 pakker smøger om dagen, overvejer…

Nu skulle man jo tro…

Man skal ikke tro – man skal vide!! Det har jeg ihverfald altid fået at vide. Jeg TROEDE, at jeg vidste hvem, hvad og hvor jeg var på dette tidspunkt i mit liv. HVEM jeg kunne regne med, HVOR jeg ville være i mit liv, og HVAD jeg ville lave. Absolut ikke en dyt af de ønsker er gået i min retning. Life is full of surprises – og ham der “Leif aka life” er da bare slet ikke min kop the. Han går i syd når jeg går i nord, han går op når jeg går ned. Pisse irriterende iøvrigt. Man skulle jo tro…. Jeg laver slet ikke det jeg gerne ville – eller det jeg drømte om, at…

Den sidste vilje

Det lyder så dramatisk; men det er noget man i dén grad bør tage alvorligt. Da begge mine forældre gik bort med kort mellemrum, havde de desværre ikke spekuleret i testamente eller noget der bare ligner noget, vi børn kunne forholde os til. Min mor gik bort først, og vi kunne bagefter se at min far havde forsøgt at starte noget op ift testamente, men ingen kunne have forudset at han gik bort blot 66 dage senere. Han nåede ikke at få tingene på plads. Min familie er ét stort samsurium af dine, mine og vores børn, og det var vitterligt et rent helvede, ikke bare for os børn, men også for advokaterne at få det hele til at gå…

Nytårsfortsæt

Nytårsfortsæt – Det er en gammel tradition. Man skal gå ind i det nye år med et eller flere nytårsfortsæt. 99% af os vil tabe os, stoppe med at ryge eller være mere sammen med familien. Klassikere! Jeg har ingen intention med at stoppe med at ryge før det passer mig – jeg står bagerst i Guinness  Rekordbog – ganske vist med små bogstaver, men som den spade der har forsøgt at stoppe flest gange uden held. Venner; det kommer ikke til at ske. Lets just face it!! Vægttabet sovser rundt i at ville tabe +/- 10 kg… men det bliver så også først den dag jeg faktisk gider. Har det meste af mit liv været så mager at jeg konstant rendte…