Der skal normalt rimelig meget til at imponere mig. Jeg kan sagtens blive glad for de små ting i hverdagen, men jeg er mere lidt ala “lad os nu se“-typen. Eller “det vil/tør jeg ikke“-typen. “Det er jeg for gammel til” – “Jeg orker ikke“… Listen er lang….. Jeg har trænet de sidste måneder i et almindeligt træningscenter, og har været glad for det – men følte mig meget overladt til mig selv – jeg manglede reelt set at nogen holdte mig igang, og heppede lidt på mig. En veninde ville også gerne igang, men hun var ikke så meget til det center hvor jeg var, og hun foreslog Crossfit. Min første tanke var: ALDRIG I LIVET!!!! Hvor om alting…

Jeg kan i den grad mærke at jeg har fået mine terapi-timer tilbage, og at det rykker ved noget i mig… …på den gode måde. Som jeg har beskrevet i de sidste par indlæg har jeg fået en ro, jeg er færdig med at rase og lade fråden løbe ud af mig i raseri og sorg. Men selvom om jeg er “færdig” med at være vred og ked af det, så er jeg jo ikke holdt op med at elske dem jeg ikke har i min hverdag mere. Én ting er de veninder jeg stoppede forholdet til – de har været med mig det meste af mit liv. I medgang og modgang – jeg skylder dem så meget, og jeg…

´Armen der er ikke et øje tørt, når jeg ser på de mennesker jeg har i mit liv. Det de giver mig, er uvurderligt.. Jeg har fået fantastiske input på det seneste. Èt af de input der hægtede sig fast var specielt dét hvor jeg fik at vide at jeg jo altså ikke behøvede at dele alt på min blog, og at der var en forståelse for hvorfor de “familiære issues” blev det mere pressede over at jeg har været så ærlig på bloggen omkring hvad der er sket. Jeg fik stof til eftertanke, og blev pludseligt i tvivl om jeg overhovedet have brug for bloggen mere, nu hvor jeg havde fået alt min galle ud, og har så meget…

Hvis der skulle følge en regelbog aka bibel med til at være Bioplar, så er der én regel der gælder altid og hele tiden; Nyd de gode tider så meget du kan – for de varer ikke ved!!  – og pt nyder jeg det i fulde drag. Jeg er lige kommet hjem fra en sushidate med en veninde. Vi skovlene sushi indenbords, drak en kold øl, fiksede verdenssituationen – og jeg tror faktisk at hun fik mig overtalt til at begynde ved CrossFit???! Jeg er udtrappet af min sovemedicin og sover nu udelukkende på melatonin – og jeg sover SÅ godt. Har sågar præsteret at tage en eftermiddagslur i weekenden!! Har jeg ikke kunne gøre i flere år. Jeg får sågar…

Jeg har haft denne blog i flere år. Det var faktisk min datter der fik mig igang, og hjalp mig med at starte den op. Den har SERIØST hjulpet mig igennem forløbet ved Psyk, tabet over mine forældre, familiære issues, venner og store beslutninger. Jeg har ikke kunne undvære min blog. Der går længere og længere tid imellem at jeg blogger – og den sidste tid er virkelig blevet brugt på reflektion. Denne blog var “beregnet” til at skrive om min hverdag med bipolar lidelse, men det gled ofte over i personlige problemstillinger med dem der stod og står mig nært. Jeg trådte over MANGE grænser – og ikke bare mine egne. Det er på sin vis også en del…