”ooooooouuummh” kommer det fra en eller anden langhåret trunte, med hår under armene, ubarberede ben og flæsekjole med flowerpower-tema og indsmurt i hjemmelavet ansigtcreme. – Der i øvrigt er lavet af honning, theblade, sommerfuglestøv og knust hår hud fra en kamel der skal have tilbage lagt 1560 km.. Jeg fatter ikke det der med at sidde i en rundkreds, stønne: “ooouummh”, og lade god karma sprede sig som gylle på en efterårs-eng. Hvad fanden i hele hulen helvede har det med indre ro at gøre?? Al respekt for dem der finder den type for ro i krop og sjæl, men for mit personlige vedkommende, kaster jeg lidt op i munden hver gang jeg hører om det. Indre ro kommer først…

Vi har alle nogle dage som er indbegrebet af lort med lort på. Hold nu kæft… Først kører jeg ud til en veninde og aflevere nogle ting. Tid til hygge… og derfra gik det kun i én retning! Ind i den nye lejlighed og sætte ting på plads og afvente at Punkt 1 skulle komme med det nye køleskab. Kl 15:00 – og havde på forhånd “advaret” dem om en stejl og snæver trappe op til lejligheden. Fint, ingen problem!  Opkaldet fra sygehuset kommer så endeligt. Har ventet i en uge! Svaret på de prøver jeg fik taget i Horsens. Skjoldbruskkirtler og forkammer i hjerte er på overarbejde. Medicin og scanning i Aarhus. Stofskifte gået amok. Flere prøver og ekg…

Det er fandeme underligt. Simon er min bedste ven. Han har været ubetinget ved min side under sygdom og sorg – og drama. Nu er vi separeret!!! Idag kom bekræftelsen fra Statsamtet. Det føles fandeme underligt. Vi er stadig hinandens bedste venner – og vi hjælper hinanden i processen, flytning og hvad der ellers følger med. Indtil videre, springer vi stadig statistikkerne der følger normen om “ulykkelige split-ups”. Nej, der findes ikke noget der hedder en lykkelig skilsmisse, men vi syntes selv at vi gør det ret godt. Pt er jeg lidt længere fremme end ham ifh til flytning, men i hverdagen er vi stadig sammen om det hele. Der er ikke skyggen af skænderier eller uenigheder, og når han…

Kan i ikke huske at den gang man var barn, og man skulle på ferie med familien, og man boblede af glæde og kunne slet ikke vente?! Så sagde vores forældre. “Nu skal du bare sove 5 nætter mere, så skal vi til Spanien”. Shit det føltes som lang tid…. Sådan har jeg det med min flytning!! Jeg får flere og flere småting derind, så den dag i næste uge hvor jeg flytter så er det hurtigt overstået. De der forpulede skruer, jeg brændte helt af, er fundet, og sat op – aaaah nu kan jeg sove trygt igen. (Ja, det er åndsvagt, men hva´ fanden tror i jeg får piller for)??? Jeg ved som sagt helt ned til mindste detalje…

Lise og hendes mand ejer huset vi bor i nu. Det hus vi er ved at fraflytte. Lise er gået hen og er blevet en meget nær veninde, og en jeg er meget fortrolig med. Lise er den jeg går til når der er noget jeg ikke helt kan hitte ud af i livet – og render hende efterhånden ofte på dørene. Hvis hun ellers ikke lige popper ind for at se til at jeg har styr på mig selv. Jeg væltede fuldstændig af stress igår pga flytningen, og lige så sikkert som Amen i kirken står Lise her dagen efter. Dejligt betryggende. Jeg har bildt mig selv ind at jeg havde fuuuuuldstændig styr på det praktiske i den her…

De sidste 3-4 år har fandeme været barske. Min sygdom har været galoperende og behandling / medicinering har ikke været for sarte sjæle. 50+ ECT-behandlinger der komplet smadrede min hukommelse, så jeg ufrivilligt blev dybt afhængig af andre. Shit det har været barsk. Jeg har været næsten umyndiggjort fordi jeg ikke kunne huske fra næse til mund. Der var dage jeg farede vild når jeg var ude og køre – simpelthen glemte hvor jeg var på vej hen og hvor jeg kom fra. Midt i alt den kaos mister jeg begge mine forældre med blot 2 mdr mellemrum. Sorgen var og ER stadig en process, der nu og da dukker op og æder lidt af mig. Chokket har lagt sig, men…

Når man er 45 år gammel, så er man stødt ind i en del mennesker. Tænker ikke at der støder mange flere mennesker i min “klan” ❤️ Passer mig udemærket. Men der er mange mennesker man har haft inde på livet.. Nogle er man vokset op med, og man har gået i skole med dem, vores forældre var venner. Vi gik sgu da til spejder sammen. Vi byggede huler sammen. – Uuh de historier der er forblevet usagt sidenhen. Der er mennesker man har boet ved siden af. Søde naboer. Man kommer hinanden lidt ved når man er nabo. Kiggede efter ungerne, hunden og katten. Snakkede over hækken. – Uuh de historier der er forblevet usagt sidenhen. Der har været…

I started  to hate you so easily Before I could look into your eyes so eagerly And when there was cold, I wouldn’t walk away ‘Cause when there’s feelings, love is blind It’s so blind But after a time I realized that for me to grow I’ve got to let go I hope life treats you good I hope life treats you well I hope that life is kind I hope ‘Cause after a time I realized that it ain’t easy after a time you realize that you should’ve believed me Loving ourselves comes so easily Forgiveness was like the biggest thing to me And when there was war I wouldn’t walk away But after a time I realized that for…

Karina Von D Ahe!!! Fuck hun er en lækkerrøv… Normalt skriver jeg udelukkende om min mærkværdige hjerne, min Bipolar sygdom og hverdagen med selvsamme. Men det er jo altså ikke det eneste der eksisterer i mit liv. ELSKER at følge cool personligheder på de sociale medier. Kardashian, JWoww, Mascha og de tusindevis af andre man kan følge på bla Instagram. Men Karina  Von D Ahe er en af mine ynglingsmennesker at følge. Hun kommer med makeup og modetips for os “almindeligt dødelige”  – og jeg ELSKER det. Hun er gudesmuk, cool og “lige ud af landevejen”. Makeuppen smøres ud med fingrene, stilen er casual lækker, hun har former på den lækre måde, og næsten bedst af alt; Hun har humor!…