det hele værd

  Nåh, jeg har længe bare pladret løs om alt der ikke har det fjerneste at gøre med at jeg er bipolar. Jeg har skrevet om min lalleglade hverdag fordi jeg har det så godt i tiden. Men at have det så godt er ikke kommet uden en pris, og det har taget mig MANGE år at komme hertil – og jeg må bare håbe på at jeg bliver ved med at have det så godt… Når jeg læser mine oplæg igennem kan jeg næsten se hvordan processen har udviklet sig. Hold nu op hvor har jeg været ked af det, vred, frustreret og lidt mere vred – og følt mig lille bitte. I min lykkerus har jeg nærmest glemt…

LYKKE på 4 ben

Vi har bare været SÅ meget i tvivl om endnu en hund efter vi kom af med vores elskede Grand Danois; Malthe. Vi var så knuste da han blev aflivet at vi slet ikke følte at vi var et sted hvor vi ville have hund igen. ; Malthe var vores ét og alt… Vi har været SÅ tæt på at adopterer en hund fra Kroatien, og fik sågar billeder af den – vi var kommet så langt at vi havde indstillet os på at det skulle være den. Vi havde bare en nagende tvivl – om hvad det var vi ville gå ind til. Havde den specielle behov, kunne den lære at komme fra gaden og hjem til os –…

Aftenritual og eftertænksomhed

Jeg er så medicinfri som jeg kan blive og har været det et stykke tid. Eller – det kan og burde omformuleres – jeg får ikke psykofarmaka, intet stemningsstabiliserende eller lign, men jeg får stadig noget at sove på. Det må jeg erkende at jeg ikke kan undvære, og det er også okay – det fucker ikke så meget med hjernen som psykofarmaka kan gøre. Jeg får en enkelt sovepille, det er den på markedet der skulle være mindst vanedannende – dertil supplerer jeg den op med køresygemedicn. (Recept-pligtigt). Men thats it – det er det eneste medicin jeg får og det virker fint for mig. Havde for få år siden ikke troet at jeg kunne leve uden medicin, så…

Det går måske lidt for stærkt

Jeg sidder ikke stille i disse dag – som før skrevet havde vi en travl weekend, og jeg tager ikke ligefrem en slapper nu hvor Simon er rejst på arbejde. Tværtimod… og jeg frygter HVER gang jeg har ekstra energi, om det er en mani der sniger sig ind på mig. De sidste 2 uger har jeg vitterligt ikke siddet ned og bare slappet af. To dage i træk stod den på powerwalk – begge gange 8,5 km. Det kan så IKKE anbefales i den her varme. Igår og idag har jeg malet køkken – alt er pillet ned, og sat i kælderen for at blive malet dernede, og det der ikke kunne tages ned blev malet i køkkenet. Jeg…

Vi sidder ikke ned herhjemme

Hverken Simon eller jeg er typerne der bare sidder på vores flade røv og laver ikke en dyt. Det kan ingen af os finde ud af. Når Simon kommer hjem fra hans rejsearbejde, torsdag over middag, får han lige lov til at lande og slappe af resten af dagen. Fredag sover han længe – det må han sgu godt når han hele ugen er oppe kl. 04:00… …og så går vi ellers igang med hvad vi nu end finder på… og det er ikke så lidt denne weekend. Vi er pt ved at blive godkendt til en hund fra Kroatien – vi syntes at vi er ved at blive klar igen efter vi måtte aflive vores elskede Malthe. Vi har…

Vælge til og fra…

Jeg er i en process der nu har varet “give or take” et års tid! En process af fravalg og afslutninger – det er MOD.BYDE.LIGT. Men fordi der i hvert eneste lille trin af processen er ønskede resultater, mister jeg ikke modet. Jeg bliver fravalgt og samtidig fravælger jeg selv. En bizar “win/win – lose/lose”- situation. Det bunder reelt set ud i manglende accept og overskud, når vi virkelig skal skære det helt ud og nærmest dissektere det. Det er barske sager, men jo også menneskelige – at komme frem til og erkende at man bare ikke magter et andet menneske. Om man er relateret til dem eller ej. Det gør det ekstra svært når det er mennesker der står…

The end…

“I no longer have patience for certain things, not because I’ve become arrogant, but simply because I reached a point in my life where I do not want to ­waste more time with what displeases me or hurts me. I have no patience for cynicism, excessive criticism and demands of any nature. I lost the will to please those who do not like me, to love those who do not love me and to smile at those who do not want to smile at me.”   – Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

Hvorfor er det så svært

Vi kender dem alle!! Overskudsmennesket!! Den person der altid kommer styrtende når andres korthus vælter. Den der lige “fikser” tingene når man slet ikke kan se mulighederne. Den der ud af til bare har styr på sit shit… Man tænker slet ikke i de baner at de måske selv tumler med nogle ting. Jeg er selv ekspert i at opstille et scenarie der ud til hele verdenen viser at min liv da bare er wooptidooh og totalt lyserødt med lidt glimmer og fløjl på. “Livet er fedt. Jeg kan det hele. Jeg magter det hele. Bare kom til mig. Jeg fikser det”. Den “type” mennesker formår ikke at bede om hjælpe forend deres eget korthus er væltet med bulder og…

Det var jo slet ikke så slemt

Igår havde jeg fødselsdag, og jeg havde bare slet ikke lyst til at blive 46… Så er jeg jo dermed tættere på de 50 end 40. Men det var slet ikke så slemt – det var faktisk helt smertefrit. Jeg fik overvældende mange søde beskeder og lykønskninger, dejlige gaver og når alt kom til alt var det jo bare en helt almindelig torsdag med lidt bonus på. Jeg forstår min far bedre og bedre da han sagde at livet var gået alt for hurtigt – og det får mig til at tænke at jeg bruger for megen energi på ting jeg sket ikke kan ændre på, ting jeg ikke kan lave om og ting der er helt ude af mine…

Afskedsbrev

Når man har set begge sine forældre dø, gør det noget ved én. Min mor døde i ambulancen jeg lige havde sendt hende afsted i. Jeg fulgte med min datter efter i bilen – vi fik at vide på E45 i telefonen at vi godt kunne vende om og hente familien. Min far udåndede liggende foran alle os søskende. Jeg så min far hive panisk efter vejret mens hans hud blev mere og mere grønlig, og bad til de højere magter om at han skulle få fred – bedst som vi troede at nu var det hans sidste suk – kom han med et mere. Lægen kom ind og sagde til os; “Han er godt nok en stærk mand jeres…