Kirta..hva´for noget??

Kender du en psykopat?

Jeg modtog for nogle uger siden et link til en artikel om kvindelige psykopater..

Man slynger alt for ofte omkring sig med “diagnoser” når man vil fornærme nogen. Nogle gange for sjov, andre gange fordi man syntes det lyder smart, selvom de ikke aner hvad det egentlig er for noget møg de lukker ud…

“Er du psykopat mand”?? “Er du sindsyg”?? “Du er ikke rask i hovedet”?? 

Det føltes nogle gange som om, at det er blevet “moderne” at have en diagnose. “Jeg fejler XXX, og det havde Kurt Cobain faktisk også. Jeg har faktisk samme diagnose som Kanye West. Marylin Monroe fejlede det samme som mig”.. 

Det er som om at det ALVORLIGE i at have en psykisk lidelse bare bliver overset – hvad hverdagen egentlig består af, når man har en reel psykisk lidelse. Den ofte mareridtsagtige og svære hverdag, der er fyldt med terapi, medicin og fordomme. Ensomheden. Frygten. Det flossede sind. Følelsernes magt.

Man googler en masse symptomer; og kan genkende lidt/noget af sig selv; “Det er 100% mig det der” – og lige dén handling er en HÅN mod de mennesker der kæmper i systemet i mange mange år. Kæmper for at få en hverdag til at hænge sammen. – og bliver afvist 1000 gange. Sat på ventelister. “Kan du ikke bare”??

Det er en HÅN!! Fuldstændig som at se nogle der på forunderlig vis kan nasse på systemet i 1000 år, få overførselsindkomst i mere end 20 år, snyde med det også, ingen jobs, ingen uddannelse – ingen fremtid bygget på egne evner, og sågar få betalt behandlinger for fedme. En HÅN mod de mennesker der ikke har midlerne til sådan en operation, og ikke har de psykiske træk der kan manipulere det offentlige år efter år.

Jeg selv, og flere mennesker i mit liv kæmper HVER DAG mod og med psykiske lidelser. Det er labels som ANDRE mennesker ofte gør til noget “skamfuldt”. Værst er det når det bliver brugt som undskyldning.

Jeg har gjort XXX fordi jeg fejler XXX.

NEJ, NEJ OG LIDT MERE NEJ! BARE NEJ!!! NEJ, NEJ OG LIDT MERE NEJ! BARE NEJ!!! NEJ, NEJ OG LIDT MERE NEJ! BARE NEJ!!!

Diagnoser tager ikke dine valg for dig, men den forhindrer dig i at tænke over konsekvensen. Diagnoser tager ikke dine gode eller dårlige  valg, men de påvirker hvordan du tackler dem, forligner dig med dem. Diagnoser kan forklare en adfærd – men det er aldrig – ALDRIG – en undskyldning for dårlige valg.

Mine diagnoser er: Kompleks PTSD og  dissociativ angst. (Der er et twist af OCD med ind over, men det nyder jeg egentlig). 🙈

Det er ikke noget jeg er født med – det er kommet af traumer. Traumer fra min barndom. Jeg har taget 1 mill dårlige valg i livet, men de har ikke en skid med hverken traumer eller diagnoser at gøre. Det var mine valg – MEN, pga mine diagnoser og traumer, har jeg ikke vidst bedre eller kunne tænkte på langsigtede konsekvenser.

Jeg er ikke psykopat!! Men jeg tror der er flere derude end man lige regner med… men når det så er sagt; Så skal man ikke diagnosticer baseret på en artikel fra Ekstra Bladet. Men når det så er sagt; Kan jeg satme genkende flere fra den artikel.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kirta..hva´for noget??