Diagnose

På trods af at jeg gentagne gange har betvivlet flere af mine diagnoser, syntes jeg faktisk at ofte er det for nemt at smide diagnoser og forkortelser efter folk. Syntes også at for mange læner sig op af sine diagnoser, der måske sket ikke eksisterer andre steder end i deres hoveder!

Ofte ville jeg 4000 gange hellere være mine diagnoser foruden. Mange tror at nu er jeg diagnosticeret og har fået min førtidspension, så lever jeg fedt og nyder livet. Tager I pis på mig??!! Jeg ville da LANGT hellere tilbage til mit job som salgskonsulent. Se dét var fede tider. Hold nu op hvor jeg elskede det. Jeg syntes det var det fedeste at opsnuse en god kunde, sælge dem mit produkt og lukke ordren. – og jeg var pisse god til det…

Det tempo der var på konstant kan jeg slet ikke holde til længere – igår skulle der bare en hurtig-talende hundedame til, førend jeg luskede hjem.

Jeg både, sætter pris på min diagnose – det har jeg lært – og hader den mere end godt er! Der er faktisk dem der har sagt at de godt kunne tænke sig at få deres diagnose og bare få lov til at gå hjemme, ligesom jeg. I visse tilfælde er det selvfølgelig forståeligt, men i andre tilfælde bliver jeg sgu lidt fornærmet. Det er en gigantisk stempel at få en diagnose – den sidder der for life. Den hæmmer dig, den gør dig sårbar, den gør dig ked af det, den gør dig ensom og den smider dig i en kategori du ikke altid selv bestemmer eller har lyst til at være i. 

Jeg dagdrømmer ofte om hvor jeg ville ha´ været i livet hvis jeg ikke havde fået min diagnose – hvis jeg ikke var psykisk syg.

3 måneder før jeg ville ha´ været færdig som sundhedsservicesekretær, blev jeg indlagt efter mødet med Arne Mejlhede, og gik endda et semester om fordi jeg var så syg og mistede en masse timer. Ville jeg måske sidde i en klinik et sted?? Ville jeg være endt som sælger igen?? Ville jeg bo hvor jeg gør?? Ville jeg stadig være godt med Simon??

Jeg tvivler!!

Min hjerne og min person er SÅ bipolar at jeg slet ikke kan forestille mig et liv uden, og kan ofte slet ikke fatte de der lever et “normalt” liv…. – hvordan kan i det??!! Hvordan kan i lade være med at være småskøre, overfølsom, have op- og nedture? Hvordan kan i holde til at være “på” hele dagen med jobs, børn, venner og fritidsaktiviteter?? Jeg har dage hvor jeg ikke engang kan overskue at gå i bad eller tage telefonen.

Jeg HADER & ELSKER min diagnose!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.