....det passer så ikke helt!!
Jeg har 99% accepteret min skæbne så at sige. Jeg har accepteret mi
Se næste indlæg >
Dét så jeg ikke komme!!!!
Christina Winther
Jeg har været delvist været “afsluttet” ved psykiatrien i den forstand at jeg ikke var tilknyttet en læge, men kun en lægesekretær/sygeplejerske. Hende skulle jeg møde idag…
Det gik slet slet ikke som forventet!
Hun ville selvfølgelig lære mig at kende, og spørger ind til mig og min person – og min hverdag som Bipolar.
Jeg fortæller det fuldstændig som det er; Jeg har en hjerne der aldrig holder kæft, jeg sover dårligt, holder mig fra alt der kan give angst så som; mange mennesker, larm og ukendte steder. Jeg forsøger at have en voldsom struktureret hverdag. Jeg bryder mig ikke voldsomt meget om at få gæster…. Ting der for mig er gået hen og “bare” blevet hverdag.
Hun spurgte om mine diagnoser og remsede dem egentlig selv op; Affektiv Bipolar Lidelse, OCD, angst og neurasteni.
Så væltede hun ellers mit korthus:
”Christina, jeg tror altså også der kunne være en snert af ADHD”
Jeg nærmest skreg for mig selv: NU STOPPER DU KRAFTEDME!!! Det faktum at min hjerne altid er igang, at jeg konsekvent sover dårligt og det faktum at jeg for mere end 10 år siden reagerede “modsat” på stoffer som ecstasy og kokain. (Ja, jeg har prøvet det, men ALDRIG vedvarende og når andre hang i gardinerne, faldt jeg spøjst til ro). De ting mente hun ikke hang sammen med bipolær lidelse. Ergo hun mistænker en “overset” ADHD!
FUCK!
Så nu skal jeg møde endnu en ny psykiater, igennem en ny udredning og det virker fuldstændig uoverskueligt. Føler at de bare hælder diagnoser ud på gulvet og håndplukker hvad der lige falder dem ind.
Tanken om at jeg igen skal på medicin er voldsomt ambivalent. Hader psykofarmaka og har fået rigeligt – men, hvad nu hvis det kan få min hjerne til at holde kæft og give mig søvn???
.