Hvorfor tro på dem der ikke kender dig?

”ooooooouuummh” kommer det fra en eller anden langhåret trunte, med hår under armene, ubarberede ben og flæsekjole med flowerpower-tema og indsmurt i hjemmelavet ansigtcreme. – Der i øvrigt er lavet af honning, theblade, sommerfuglestøv og knust hår hud fra en kamel der skal have tilbage lagt 1560 km..

Jeg fatter ikke det der med at sidde i en rundkreds, stønne: “ooouummh”, og lade god karma sprede sig som gylle på en efterårs-eng. Hvad fanden i hele hulen helvede har det med indre ro at gøre?? Al respekt for dem der finder den type for ro i krop og sjæl, men for mit personlige vedkommende, kaster jeg lidt op i munden hver gang jeg hører om det.

Indre ro kommer først den dag man acceptere sig selv, for den man er. Den dag man ikke mere vil lave om på sig selv og den dag man hviler i at man ikke kan gøre alle glade og tilfreds. Det er ikke noget man bare sætter sig ned og beslutter – det er hårdt arbejde. Man skal knokle på sit selvværd, have en tro på sig selv der læner sig kvalmende op af det narcisistiske, og man skal være villig til at erkende, erkende, erkende lidt mere – og acceptere.

Er man forfængelig og bliver bevidst om sit udseende, så er man også sårbar og evt modtagelig for den mindste form for kritik – der ikke kan indtages konstruktivt. Det vil prelle af som vand på olie. Man kender sig selv bedst, så hvorfor tro på det andre fortæller? Hvorfor er det at andres mening er så vigtig? Hvorfor er vores egen mening ikke vigtig? Endda den vigtigste.. Vi kender da os selv bedst. Vi burde da kende vores egne værdier.

Dem der står én nærmest kan komme og fortælle dig, at du ser sgu da pisse godt ud i dag. Fede jeans, god røv, lækker frisure, boopjob?! Du ser kraftedme lækker ud Mutter! Ni ud af ti gange reagere man med et; – Ååårh hold op, det passer ikke, lad da være, eeej det passer altså ikke. Det er den klassiske reaktion. Are you fucking kidding me???? (Skal udtales med høj og skinger stemme).. Folk kan ikke finde ud af at tage komplimenter til sig, sole sig lidt i det, og blive bekræftet – få boostet selvværdet lidt. Det er bedre end alverdens skønhedsprodukter, at få boostet selvværdet.

Men…selvfølgelig er der et men… Der er personer der konsekvent nægter at tage komplimenter til sig, fordi det ikke er de ”rigtige” komplimenter i deres verden. ”Du er ikke min type”-typen. Flotte flotte person, god stil, enormt hjerte, omsorgsfuld, nærværende – the whole package! Man kan fortælle vedkommende hvor fantastiske de er, man det hjælper ikke, fordi man ikke siger det de VIL høre. De oprigtige måder man komplimentere vedkommende på, mister alle former for betydning. Men skal man så lyve?

Jeg ville satme godt nok blive ked af at finde ud af, at dem jeg holder af, de kun fortæller mig det jeg VIL høre, og ikke vil være ærlige – for at skåne mig og mine følelser. Hvis jeg opdagede at de ikke talte sandt, ville det være værre end at få at vide at jeg ikke var deres type. Man kan altså ikke være nogen type. Man kan sige at man godt kan lide lyst hår, den slags påklædning, og helst pæne tænder. Jeg kan sgu da godt komme valsende ned igennem gågaden og se en lækker fyr, og hviske for mig selv: WA WA WOOM!!!! Men jeg kender ham jo ikke, så han kunne jo have den grimmeste personlighed… skulle jeg give mig tid til at lære ham at kende, kunne jeg sige; ”No way Mister, du er sgu ikke en min type”.

Fik jeg den smøre fra en person der ikke kendte mig, ville det prelle af mig, ligge på jorden og skinne som kattelort i måneskin. De ved jo ikke hvem jeg vitterligt er som person, eller hvilke kvaliteter jeg besidder. Fuck´em… De personer der kender mig, forventer jeg sandheden fra, fuldstændig som jeg ville give dem sandheden.

Skulle de ikke tro mig, når jeg giver dem komplimenter, så er der jo altså meget jeg kan gøre. Jeg vil ikke lyve for at stryge nogen med hårene. Selvfølgelig vil jeg da sige det skånsomt, men jeg vil fandeme ikke lyve! Tag det jeg siger for gode vare, hvil i at du ikke er alles type, men at du er et godt menneske der har gode venner der altid fortæller dig sandheden. – også når du ikke bryder dig om den.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.