Kirta..hva´for noget??

Jeg har været uden nogle former for psykofarmaka det sidste års tid, og det har passet mig perfekt. Men det har også været hårdt – fordi jeg ikke har været “bedøvet” af medicin har alle følelser også kunne mærkes. Det kan så diskuteres hvor godt det så er..

Helt medicinfri har jeg så ikke været, fordi jeg har fået medicin at sove på. Alle former for sovemedicin er noget lort, fordi man uhyggeligt nemt kan blive afhængig af det. Det er imponerende nok lykkedes mig at holde “forbruget” så langt nede at det ikke kan betegnes som noget jeg er dybt afhængig af, omend jeg ikke kan sove uden. Bliver jeg ved med at tage dem, så kan jeg risikere at det bliver et problem, ergo de skal skiftes ud/erstattes..

Jeg er helt ny i psykiatrien i den region vi er flyttet til – ergo de kender mig ikke, selvom de selvfølgelig kan gå ind og læse min epikrise. Kæft hvor er det egentlig imponerende at vi i så lille et land, kan opleve at sundhedssektoren ikke kan have en intern dialog omkring patienter – ikke engang på skrift. 

Der er en god dialog mellem den “nye” region og mig/os. De er vildt søde. De virker vildt professionelle. Det virker sågar som om de har mere styr på tingene end hos min gamle “psyk”. Det har virket som ren win/win..

Den søde sygeplejerske ringer så til Simon og meddeler at de syntes jeg langsomt skal erstatte min sovemedicin med noget andet… “Kirta…et eller andet“. Jeg er til samtale ved CSM imens, og for at huske hvad sygeplejersken siger, sender han mig navnet på medicinen i en sms. Der står bare; “Kirtapin 50 mg“.. Jeg kender ikke navnet, og tænker ikke så meget over det, for jeg skal ikke forholde mig til det førend lægen ligger det på serveren, og jeg kan hente det på apoteket. Min egen læge er faktisk så sød at hun ringer til mig og siger at nu er det lagt ud, og jeg skal tage det på en specifik måde. Jeg fumler igen med navnet..

Hvad er det hun siger?! Kirta…et eller andet??! 

Nu er jeg simpelthen nødt til at finde ud af hvad det der kirta.. det er!! – Google er din ven, er det ikke det de siger??

Kirta er QUETIAPINE!!! Min hjerne går på et splitsekund i et mode der er seriøst på overarbejde. Hvor helvede er det jeg har hørt det navn før?? Har jeg fået det før??

Da jeg endelig kommer i tanke om det… – Jeg har aldrig før fået en så gennemsyret frygt igennem mig, så hurtigt før. Quetiapine er  én af de typer medicin Arne Mejlhede gav mig – og i kombination med anden medicin blev jeg “forgiftet” og endte i en hospitalsseng i 6 uger til afgiftning. Jeg har aldrig før eller siden været så syg.

Det er netop pga den slags, at jeg helst undgår psykofarmaka. Det kommer aldrig nogensinde til at ske at jeg skal indtage Quetiapine – også selvom det kun skulle være for at hjælpe mig til søvn!! Never. Ever.. Aldrig!

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.