NÆSTEN perfekt

Foråret har meldt sin ankomst, og her i påsken har der været fuld smadder på solen – og i dén grad været det nærmeste man kommer på perfekt!!

Sønnike og svigerdatter kom på besøg fra Sjælland, og den har stået på hygge på aller aller højeste plan. Jeg kan ubetinget sige; At jeg ikke har grinet så MEGET i flere år. Jeg har HULKET af grin.

De sidste to dage har været IND BE GREBET af kærlighed, omsorg, samtaler, samværd og bekræftigelse. Hold nu kæft hvor har det bare været tiltrængt. At kunne sidde sammen som familie, og bare nyde hinanden.

Men der manglede noget! Der manglede nogen.

Det gjorde ondt indeni at vi manglede én, fordi vi ikke kan forligne os med hinanden, accepterer hinanden, respekterer hinanden – på trods – og den adfærd ligger hos os alle!!

INGEN skal føle sig “udenfor”.. Så det gør latterligt ondt, hvis dén ene har stået med den følelse.

Men jeg kan jo selv genkende det. De gange jeg har skulle se og høre på at andre var “familie” og så meget bedre end det jeg/vi kunne tilbyde. At det jeg tilbød, og næsten uanset hvad det var – var det ikke godt nok! Jeg gjorde det forkerte. Sagde det forkerte. Hjalp forkert.

– og jeg HAR gjort meget forkert!! Men hvornår kommer der erkendelse og anerkendelse retur?

– og hvorfor har jeg nærmest dårlig samvittighed over at have så fantastisk en påske??

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.