Den sidste vilje

Det lyder så dramatisk; men det er noget man i dén grad bør tage alvorligt. Da begge mine forældre gik bort med kort mellemrum, havde de desværre ikke spekuleret i testamente eller noget der bare ligner noget, vi børn kunne forholde os til. Min mor gik bort først, og vi kunne bagefter se at min far havde forsøgt at starte noget op ift testamente, men ingen kunne have forudset at han gik bort blot 66 dage senere. Han nåede ikke at få tingene på plads.

Min familie er ét stort samsurium af dine, mine og vores børn, og det var vitterligt et rent helvede, ikke bare for os børn, men også for advokaterne at få det hele til at gå op i en højere enhed. Hvem skal have hvad og hvem har ret til hvad… Det var slet ikke en rar følelse, og selvom sorgen fyldte, burde vi have fundet lidt trøst i at der var styr på nogle ting, så vi som efterladte ikke skulle tænke på det.

Jeg har i flere år haft en notits i min telefon, hvad det er jeg ønsker som “Min Sidste Vilje”, men den har ingen juridisk effekt – selvfølgelig. Det er ikke gældende nogle steder, at jeg har siddet en aften og griflet nogle ting ned på min telefon. Der står hvilke salmer jeg ønsker, hvor jeg vil begraves og lign, men den vil ikke give mine børn den ro, jeg feks havde brug for da mine forældre gik bort.

Simon og jeg har ikke børn sammen, og det får vi heller ikke. Det har ikke bare været et ønske, men heller ikke fysisk muligt fra begges sider. Jeg har mine unger fra tidligere forhold, så har vi vores barnebarn og det er nok for os. Forhåbentlig kommer der flere børnebørn på sigt.

Men hvad så når en af os falder bort?? Simons cancer satte tingene i perspektiv, og vi ville simpelthen bare have styr på visse ting – for livet er bare så meget kortere end man regner med.

Vi er ved at få lavet et testamente – og vi går grundigt til værks. Vi har ikke mange millioner på kontoen, men der er forsikringer og pensioner, og en masse personlige effekter.

Vi har sørget for at der ikke er nogen tvivl – hvis en af os falder bort, hvis en af os feks bliver dement eller ude af stand til at tage vare på os selv og økonomi, vi har sørget for at de penge der evt måtte være kun tilfalder dem VI ønsker de tilfalder. Gravsted og sten er der sat til side til, pasning af gravsted – vi har været ude i alle de kroge vi tænkeligt kunne komme i tanke om.

Det giver en kæmpe ro, selvom vi i vores alder ikke burde tage stilling til den slags.. men JO det burde man netop tage stilling til. Ingen siger at cancer bliver den store synder hvis nogen falder væk – vi kan træde ud på gaden morgen og blive kørt ned. Årsagen i sig selv er ligegyldig, det ændrer ikke på vigtigheden af at få visse ting på plads – for det skylder man dem der sidder tilbage. Når man som jeg.. og mine søskende, har prøvet at sidde tilbage med ren kaos midt i savn og sorg, så opdager man vigtigheden af at man egentlig helst bare vil stå med sin sorg og savn, og lade andre om at have styr på det praktiske og nogle gange kaotiske.

<3

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.