Mit lille "jeg"

Krisen kradser

10 år sammen d 1 april 2020… Vi syntes selv at vi er ret seje at vi nu har været sammen i 10 år, med den modgang vi har mødt. Shit hvor har de højere magter haft en fest med at køre os rundt i manegen gennem årene.

Økonimien har været frygtelig. SU, elevløn, kontanthjælp, mindsteløn, ingenting – vi har været hele møllen igennem. Da jeg fik min ftp og Simon blev udlært så det laaaangt bedre ud. Men så skulle der ryddes op i gæld. Det har trukket tænder ud, men det lysner på den befriende måde. Tiltrængt!!!

Sygdom har været en B.I.T.C.H. de fleste år. Jeg fik min diagnose og indledte en 6 år lang kamp. Indlæggelser, 1000 læger. 4 mill. piller, 50+ ECT behandlinger, erstatningssag vi tabte, fjæset på TV, sygemeldinger og kaos. Jeg er ENDELIG i en vis form for harmoni med min sygdom. Minimal medicin, et fantastisk samarbejde med psyk. Der er ro på og det har der været længe. Tiltrængt!!

Familie er essencen for de fleste. Lige på dét område, føler vi begge at vi har trukket nitten på MANGE område. Desværre og barsk, men sandt. Begge vores barndomme har bestået af svigt på svigt. Af værste skuffe – hverken min eller Simons familie kan sige sig fri for at seriøst have pisset ved siden af natpotten – hold nu kæft. Mine forældre dør med kort mellemrum… så chok og sorg afløste bebrejdelser, blot for at splitte familien i atomer og på forunderlig vis gav netop dét, mig personligt, en tiltrængt ro og afklarethed. Tiltrængt!!!

Der ligger SÅ meget mere i vores ægteskab end 10 års modgang fra lidt af hvert – men det har svækket os helt enormt. I nogle perioder mere end andre. Vi har lullet os ind i overlevelsesmode og har ofte fuldstændig glemt hvorfor det var vi valgte at “råbe røv” og blive gift. Sked for fordomme over aldersforskellen på 14 år, at vi kun havde kendt hinanden i kort tid. Kunne de ikke lide lugten i bageriet så smut – vi var “in låååve” og resten ragede os en bønne.

Vi er stadig i den grad “in låååve” men fordi vi så længe har skulle overleve, om man vil, har vi tit glemt hvorfor vi faktisk har evnet at modstå alt det lort i 10 år. Vi stod ved en form for skillevej – skulle vi finde hinanden igen eller sætte en træls underskrift på et træls stykke papir???

Vi har valgt at gøre forsøget på at finde hinanden igen ❤️ Det er iøvrigt ikke en selvfølge når man føler sig lidt slidt og træt. Vi vil date. Tage på ture. Opleve. Grine. Underholde. Det er overhovedet ikke en selvfølge at det lykkedes. Men vi er åbne omkring det, omfavner det og som vi gjorde da vi blev gift råber vi røv.. wish us luck ❤️

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

1 kommentar

  • Heidi Klentz

    Stor respekt for jer!!!! Det bedste er foran jer…

    Siden  ·  Svar på kommentar

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit lille "jeg"