Nedsmeltning der endte på gulvet

…one of those days!!

Når man står som tilskuer til at “tragisk” situation, og man vil give sin højre arme for afhjælpe situationen – men man kan ikke…dér har man opskriften på røvtur af anden verden!

Hvem er vi til at fortælle andre at det de gør er forkert? – hvis de føler at det er det rigtige? Man er i sin fulde ret til at være uenig og tilkendegive dette, men man har ingen ret til at tage pålægge dem din beslutning.

Når jeg står som tilskuer til noget som JEG syntes er forkert, bliver jeg nærmest styret af frygt. “Hva’ nu hvis eller hva’ så med…”! Jeg er ikke god til at give plads til forbedring, og slet ikke hvis jeg har set et mønster. Har en hukommelse som en hullet ost, men pisser du ved siden af natpotten, så husker jeg som elefanter. – I will NEVER forget!

Idag har været en af de dage hvor min mening blev ytret så snot og tårer stod ud af mig! – men det ændrede ikke noget! Så nu er mit job at æde 40.000 kameler, suck it up og hive de brede skuldre frem.

Så da jeg kom hjem, og jeg blev modtaget som nedenstående – så kan kærligheden altså mærkes og hold kæft det var tiltrængt ❤

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.