Blokeret

Jeg er blokeret. Min tarmflora har det fint by the way…. det er den “anden ende” der er blokeret. Det er mine følelser og tanker der er blokeret. Kort sagt, så føler jeg ikke en skid – jeg eksisterer bare.

Der har været seriøst megen kaos omkring mig, og jeg har stået som en cirkusklovn og desperat forsøgt at gribe alle de 400 bolde der blev kastet i luften foran mig. Jeg har grebet hver og én, men jeg har fuldstændig glemt mig selv. Jeg bliver pløjet igennem af psykologer der med fandens vold og magt vil rode i min hjerne. Min barndom indhenter mig, og jeg er taknemlig for at psykologerne står på hænder for at hjælpe mig, men det udmatter mig – samtidig med at der er andre der har brug for mig.

Des mere der bliver kradset i min barndom, des mere lukker jeg ned for følelser. Jeg vil ikke forholde mig til følelser. Jeg vil ikke røres ved. Jeg vil ikke have intimitet. Jeg vil ikke have omsorg. “Just leave me the fuck alone“…

Jeg føler mig at apatisk og “kold” – uden at være apatisk og kold!!????? Kan man det???? Jeg er fuldstændig blokeret for at ville føle noget – overhovedet. Jeg lader konstant som ingenting – men jeg har ingen følelser..

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.