Havde jeg ikke set komme…

Er i nærmest choktilstand.

Tillid. Tillid er noget vi kvinder vægter højt. Hvis man ikke har nogle personer i sit liv hvor der er 100% blind tillid, så er man sgu skidt stillet!

Jeg har nogle ganske få i mit liv, hvor jeg nærmest tager tilliden som en selvfølge. Jeg har ikke set grunde til at der ikke skulle være tillid. Der var en fortrolighed hvor man følte sig sikker på, at hér kan jeg tale frit fra leveren. Fuldstændig – uanset emne. Småt, stort, vigtigt, ligegyldigt!!

Brydes den tillid…hvor står man så? En ting er chokket over at den overhovedet blev brudt, men hvad gør man så bagefter? Kommer over det og så ellers bare videre? Leve med den lille nagende mistillid? Føler mig nærmest apatisk i forsøget på at finde ud af; Hva’ gør jeg så nu?

Man opdager jo på sin vis, at en respekt er svundet ind! Ellers ville vedkommende jo ikke bryde tilliden!? Årsagen til vedkommende vælger at bryde min tillid med, er for mig ligegyldig.

Den blev brudt….så er den vel ikke længere

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.