Renser sjælen

Rollerne i kærligheden

I alle forhold har man en bestemt rolle. Rollen ændrer sig efter behov, følelser og tidspunkter f.eks.

Da jeg møder Simon har han ikke verdens bedste tro på sig selv. Han er ikke vant til at tale om tingene, få et fortjent skulderklap eller generelt få at vide at han var “go’ nok”! Det har været et behov han ikke fik udfyldt hjemmefra. Ikke at hans familie har ignoreret det behov – de er bare ikke typen der kaster om sig med det, Simon nu havde brug for.

Mine forældre elskede Simon, om muligt lige så højt som jeg! Han fik at vide at han var pisse god til lige præcis det han satte sig for. Han fik ros for alt hvad han lavede og satte sig for. Han fik boostet sit selvværd og fik en tro på sig selv og sit eget værd. Simon blomstede fuldstændig op.

Da min bipolar lidelse så fuldstændig spænder ben for alt, for ca. 5 år siden, tog han fuldstændig over hvor jeg slap! Samtidig gik han igang med uddannelse som elektriker, og hjalp til med mine forældre, der fik et større og større behov for hjælp i hverdagen. Han har stået for ALT! Økonomi, hus, hjem, læger, psykologer, skole, familie, arbejde…alt!!

img_5591

Han har været min bedste ven, min fortrolige, min psykolog, min læge..min familie. Det har satme været hårdt og han har stået model til ikke så lidt!

Nu begynder jeg så småt at “vende tilbage”. Jeg ønsker at deltage mere i hverdagen, få indblik i økonomi, hus og hjem. Mit behov for Simon som “støttehjul” bliver mindre. – og det er jo godt. Han kunne trække vejret lidt mere frit i hverdagens ansvar. Nu skal han “bare” være min mand! Ham jeg forelskede mig i! Verdens mest godmodige og følelsesmæssigt klodsede, menneske!

img_5590

Man skulle tro at han ville ånde lettet op ikk’?!

Simon går fuldstændig ned med flaget. Han famler i blinde over hvad hans rolle nu er. Han har knoklet sin RØV ud af bukserne..nu kan han slippe tøjlerne! Men det er også nu at presset kan indhente ham. Han er træt og føler at han mister en vigtig rolle.

Ligenu har han kun én rolle..og det er for mig den vigtigste! Han skal bare være Simon.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Renser sjælen