Lander blødt og langsomt

Når man i flere år har gået i hverdag der har båret præg af system Danmark, får man helt naturligt og selvfølgeligt, et tæppe af stress over sig. Man har nærmest udviklet en form for “håndsky” tilværelse.

Jeg fik tildelt min førtidspension og burde ånde lettet op. Det havde jeg bare rigtig svært ved. Klaskede istedet fuldstændig sammen, og gik ikke bare i seng og hvilede…nej, jeg SOV, som skulle jeg indhente al søvn fra de forgangne 4 år!

Har følt mig apatisk og skuffede et eller andet sted mig selv. Hvorfor jublede jeg ikke, og dansede rundt? Hvor løb jeg ikke sejrsgang i stuen? Hvorfor fejrede jeg ikke? Tror simpelthen bare at luften var gået af ballonen, og at jeg havde brug for at tage det hele ind, i slowmotion.

Nu er jeg stille og roligt begyndt at sænke skuldrene. Tænke anderledes om min fremtid, og finde en ro. Simon har overarbejde hele ugen, så kæmpehunden og jeg, tog ud til min søster, så jeg kunne suge duften ud at min lille nye nevø. Bonus var, at min datter; Maria også kom.

Ren hygge, sladder, kold hvidvin, bleskift, babylyde og min søsters lækre mad! Har ædt kål og kød, i mængder der grænser til det klamme. Hold kæft det smagte godt, og hold kæft hvor jeg rumle-skider! Mine prutter får fluer til at falde til jorden.

Men pisse fedt at have en hyggeaften, og blive drillet med at fordi jeg nu er “pensionist”, så burde jeg også få “mimrekort” …og dermed få rabat i Fårup Sommerland.

(Billeder af nevø er sløret, da min søster ikke ønsker ham på nettet). Min smukke datter og min nevø ❤