En fyldt hjerne

Min hjerne er på overarbejde i tiden. Jeg er træt. Jeg er ked af det. Jeg er frustreret. Jeg er udmattet. Jeg er på “overarbejde”. Det har en gigantisk effekt på alt omkring mig….  Jeg isolerer mig. Vil helst ikke tale med nogen med mindre jeg kan gøre det på skrift. Jeg sover dårligt og jeg bliver frygteligt nærtagende. Jeg er godt gammeldags ked af det og udkørt.

Alt sammen fordi jeg pt æder en konsekvens af mine valg! Tag ikke fejl – jeg står 100% ved mine valg og det jeg har sagt/gjort….  Men det betyder ikke at det dermed så bare er wooptidoo det hele. Det er pisse hårdt og det slider på mit sind.

Min stakkels hjerne kværner løs 24/7 og jeg frygter nærmest den samtale jeg skal til, på Psyk om få dage.

Hvad nu hvis de tolker min nuværende tilstand som noget alarmerende og vil opstarte “hvad ved jeg”? Jeg skjuler ALDRIG min tilstand over for Psyk eller min psykolog. Det er alle kort på bordet – hvis jeg ikke er 100% ærlig over for dem, får jeg ikke den rette hjælp/behandling.

Ingen tvivl om at jeg pt er ret presset rent følelsesmæssigt, og heller ikke skal der være tvivl om at det kommer til at tage tid – jeg håber bare ikke at de tolker det som noget der kræver indgriben fra deres side. Det har de haft en tendens til. Den person jeg skal til 90 min. møde med, har jeg aldrig talt med før. Det er et “Jeg vil lære dig at kende”-møde fra deres side, hvilket er fair nok.

Jeg håber det bedste – frygter det værste… ☠️

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.