Når man søger det man ikke kan få

Det kan grænse sig til det pinlige. Det hele foregår inde i mit hovede – næsten. Følelsen af at ikke være god nok, blive overset, blive udelukket og være usynlig.

I mange år havde jeg en adfærd som på mange måde var destruktiv, i mit forhold dem der står mig nært. Det kan jeg ikke ændre på. Alle har vel på et eller andet tidspunkt fucket noget op – jeg har bare gjort det grundigt.

Jeg ser måske spøgelser eller ting der slet ikke er der, men det ændrer ikke på den følelse jeg tit står med. Følelsen af at være en “outsider” der ikke har været inkluderet. Følelsen som Mulle der ikke må være klubben før han spiser en skovsnegl. (Zappa). Følelsen som nager, som en i helvede…og når man for 117 gang forsøger at forklare sig, får man at vide at det er forkert, at det ikke passer og at man er sensitiv.

Måske foregår det virkeligt kun i mit hovede!!! – men det fjerner altså ikke følelsen. Afprøver nogle gange hvor lang tid jeg kan “holde den” uden at det er mig der ringer, og afventer deres opkald. Det er endnu ikke lykkedes!

Fucking pinligt mand!!!

Higer efter en følelse af at være “vigtig” og/eller være “uundværlig”! Hvor den higen kommer fra ved jeg ikke, men jeg søger den konsekvent dér hvor jeg ikke kan få den. Det er ikke fordi at det skal komme i overflod, så jeg kan svømme og dykke i det – men… Jeg er vel blevet sentimental på mine ældre dage, specielt efter jeg mistede begge mine forældre. Jeg tænker mere over tingene og mit behov for mine nærmeste er blevet større. Jeg ved jo nu, hvor hurtigt det kan forsvinde.

Jeg vil gerne føle at der er brug for mig. Ikke bare når lokummet brænder, men også som menneske. Føle en almen interesse for mig og mit. Om det så for helvede bare er et ligegyldigt og uinteressant:

                            “Hvordan går det“?

Nej, der sker sgu ikke så meget i mit liv! Ja, jeg savner indhold. Ja, jeg burde finde en hobby. Ja, jeg keder mig ofte. Ja, jeg går op i petitesser. Ja, jeg er sssssensitiv. (Brækker mig snart af det ord)!!!

Måske skal jeg bare holde op med at have ondt af mig selv? – skide et stykke hvad andre laver og gør med deres liv! Vise den form for “ligegyldighed”? Ikke have det behov for at være dem nær? Afvente et opkald, der sjældent kommer?

Men så bliver jeg jo dét, der netop gør mig ked af det

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.