Det er ikke kun jul i December

Velkommen

Det lyder kliché, men; ”Velkommen på Bloggen”. Jeg hedder Christina Winther, (49) og jeg er gift med Simon. Jeg er mor til to lækre møgunger, og mormor til det smukkeste menneskebarn. Ej at forglemme er jeg hundemor på latterligt højt plan til min Grand Danois. Ubetinget det bedste man kan gøre for sit skrøbelige sind, er i øvrigt at have et kæledyr – i min optik. Jeg gik så ud og fandt den største på markedet.

Jeg startede med at skrive på min blog for ca. 8 år siden. Ikke fordi at jeg ville, at hele verden skulle læse om mig og mit, men fordi jeg opdagede at det hjalp mig. Alle de krøller der var ”INDE I MIN HJERNE”, rettede sig lidt ud ved at få ting skrevet ned. Det er form for selv-terapi.

Min blog handler om hverdagen med krøller på hjernen, i form at min Bipolare lidelse, (Type 1), min "nye" diagnose med Kompleks PTSD, men i høj grad også om min opvækst med misbrug, vold og krænkelser. Jeg kommer ind på mit enormt lange forløb ved psykiatrien. Almen terapi, hypnoseterapi og mit forløb ved CSM. Bloggen handler også om mit ekstremt svære forhold til min familie og generelt andre mennesker, min angst, min K.PTSD og hverdagen med op- og nedture.

Tonen er bramfri og ”lige ud af posen”. Jeg håber du læser med fordi du ikke blot er nysgerrig, men også fordi du har en interesse i hvad der sker ”INDE I MIN HJERNE”.

De kærligste & krøllede hilsner fra mig til dig

/Christina

Da mine børn var små pyntede jeg op ved alle højtider. Selvom vi ikke holdt jul hjemme købte jeg miniaturetræer og miniaturepynt. Ungernes pynt fra skolen/børnehaven kom op både ved påske, halloween og jul..

Men ærlig talt – så er der ikke noget jeg hader mere end julepynt. Jeg syntes ikke engang det er pænt, hyggeligt eller noget som helst. Så nej jeg pynter ikke op. (Minus de to strikkede nisser jeg har fået i hadegave af min veninde). Ungerne er fløjet fra reden, og ud røg pynten.. December er for mig den måned hvor min datter fylder år – der “gud-ske-lov” valgte IKKE at komme til verden på terminsdatoen; Juleaften! Frygteligt at man som barn skal dele fødselsdag med verdens mest “begavet” dato.

I år er der lidt flere ting der skal ske i december – og det er ting jeg bare gerne vil ha´ overstået. I næste uge skal jeg til samtale på psykiatrisk. Jeg har ikke haft kontakt til dem i mere end 7-8 mdr, og er i mellemtiden trappet ud – og skal igen igen have en ny psykiater. Det skal nok blive spændende hvad de vil – for jeg aner det ikke! Tager min psykolog med – vi vælter skidtet. It´s a date on the crazy side..

Så er der de satans knuder i halsen. For 2 dage siden var jeg oppe på sygehuset for at få taget blodprøver – igen! Syntes efterhånden jeg får taget blodprøver konstant.. Jeg er blevet kaldt ind på sygehuset før tid for at starte behandling – men jeg ved ikke til hvilken behandling. Jeg ved faktisk ikke en dyt. Fysisk mærker jeg INTET – kan svagt mærke at de sidder i min hals, men det generer mig ikke. Jeg ved at blodprøverne viser noget der ikke skal være der – og jeg forsøger ikke at flippe ud, fordi sygehuset ikke virkede til at have travlt med behandlingen – men i og med de har kaldt mig ind før tid – og ja, jeg forsøger bare at… det ved jeg faktisk ikke!!

Julen bliver i år holdt med kun lige os søskende – glæder mig… og har allerede købt julegaverne, men egentligt har jeg det som om jeg helst bare vil hoppe over i det nye år… sund og rask!!!