Betænkningstid

Jeg er i en lidt underlig sindstilstand i disse dage. Efter jeg måtte aflive min elskede hund var jeg godt nok nede og kysse asfalten – men… jeg kan nu tage hjemmefra hvornår jeg vil, uden at have ondt i maven. Jeg skal ikke finde en babysitter, jeg skal ikke frygte at møde andre hunde og afvente voldsomme slagsmål. Han har fred nu, og jeg har vel også fået en ro. Det er stadig lidt underligt, men jeg skal bare vænne mig til det.

I kølvandet på hans aflivning kom der adskillige triste nyheder. 3 personer der er forholdsvis tæt på mig har fået “cancer-dommen”. TRE PERSONER på bare 1 uge! Jeg hader, afskyer og frygter den lortesygdom. Jeg bliver så vred og ked af det… Syntes at det er pisse uretfærdigt. Vi sad tidligere idag og drømte om de 570 mill  i LOTTO, og hvad vi ville bruge dem til hvis vi vandt, og var rørende enige om at 100 mill skulle doneres til Kræftens Bekæmpelse, til forskning. (Tro og håb flytter bjerge). Den sygdom ødelægger ikke bare krop og sjæl på den der er syg, men hele netværket rammes af sorg og frygt.

Pt er jeg okay, men kan godt mærke at jeg er lidt træt i sindet. Har trukket stikket lidt, og aflyser aftaler og ringer ikke tilbage til dem der forgæves har ringet mig op. Har brug for nogle dage med ingen makeup, gamle joggingbukser med malerpletter på og sammenklasket hår. Ser serier på tv, lader hårene på benene gro og lever af kaffe.

Snapchat er venlig og kan med latterligt sjove filters, lade mig se forholdsvis normal ud. Men det er det, jeg har brug for lige nu… tom underholdning gemt væk i filter.

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.