This will be the last one...

2018 here I come

I løbet af året tænker man ofte at; “For helvede et lorteår, det her skulle være MIT år”, efterfulgt af et; “Næste år skal være MIT år”. Samme smøre hver gang. Man beslutter at i det nye år skal der nye boller på suppen, og man sætter sig en masse mål, som man et eller andet sted godt ved ikke bliver til noget. Så jeg har besluttet at jeg i det nye år ikke vil sætte mig et mål – jeg vil nøjes med delmål… (I et desperat håb at det så for helvede vil virke)!

Jeg har ingen forventninger til 2018 – eller…. dvs jo det har jeg..okay, det faldt hurtigt til jorden!!!

Jeg vil ihvertfald gerne skrue ned for forventningerne. Jeg vil i stedet GLÆDE mig til hvad end det nye år vil byde mig – og jeg har selv lagt nogle planer. (Selvfølgelig).

Jeg har planer om at jeg skal være den absolut mest overlykkelige mormor nogensinde. Hold kæft hvor jeg glæder mig. Tænk at der kommer et lillebitte væsen til, og jeg er det lille bitte væsens mormor. Så snart jeg har den lille bitte trut i mine arme, vil jeg græde så det grænser sig til det pinlige. Det kan sammenlignes lidt med min fars adfærd da min datter kom til verdenen. Jeg var kun 20 år gammel, og min far skældte og smældte gennem hele graviditeten. Jeg skifter fandeme ikke lortebleer. Jeg nægter at gå rundt med en skrigende unge. Jeg skal fandeme ikke babysitte. Min datter kom til om natten, og næste morgen kom min far op på sygehuset for at se sit barnebarn. Min elskede far, det kæmpestore menneske sad med min lillebitte datter og græd stille af glæde. Hun var så lille at hun nærmest lå i hans store hule hånd. Han sagde ingenting, han stirrede bare på hende. Han var så stolt. – og han elskede at gå med hende, lege med hende, kravle på gulvet med hende… der sker noget ved én når man får børnebørn, dét er jeg 100% sikker på. Det kunne jeg se på både min mor og far.

Jeg tog nogle store beslutninger i 2017. Jeg ville være for mig selv – finde mig selv – blive selvstændig. Det lykkedes for mig, og jeg har virkelig haft brug for det. Det var fuldstændig som at være forpustet og pludselig kunne trække vejret helt ned i maven. PHHEEEEW… I loved it!! <3 Det var det bedste jeg kunne gøre for mig selv – nu er jeg klar til det nye år, og hvad det tager med sig.

Jeg har brugt de sidste mange måneder på at finde mig selv, lære mig selv hvad jeg i stand til uden sikkerhedsliner. Titlen som BI-PO-LAR svinder mere og mere ind. Nej, det forsvinder ikke, men jeg har “styr på æ shit”… selvom der seriøst stadig er folk, tæt på mig, der konsekvent nægter at anerkende at jeg  faktisk er bipolar. “Nej, det betyder ikke at jeg er hjerneskadet for fanden”… Faktum er at jeg har det godt, bedre end ever – stadig med mine særheder, men de er vist lidt mere tålelige nu 😉

Jeg er blevet SÅ træt af at jagte folk – og det har jeg gjort ret meget i 2017. Ikke jagte som i, jeg vil hive skindet af dem og bruge deres lårbensknogle som stoleben – som i at jagte/søge anerkendelse. JO, jeg skal og vil da søge tilgivelse hos dem fortjener det, og jeg gør det gerne – men jeg vil altså ikke ydmyge mig selv. Jeg vil ikke stå tilbage med en følelse af at jeg jagter guldet forenden af regnbuen der ikke eksisterer. Den følelse er ubehagelig, og den vil jeg undgå. Den er fandeme heler ikke fair længere. Jeg vil gerne at der bare er fred og ro – på lige betingelse. Vægtskålen skal være 50/50 – det er kun fair, og ingen har vist ikke mere at lade hinanden høre for. “Jeg smider ikke i hovedet på dig hvad du har gjort forkert – så gør du heller ikke..deal”?!

Jeg vil seriøst gerne øve mig i ikke at stille for høje forventninger og krav – der i realiteten kun foregår inde i mit hovede. Jeg stiller ofte krav der er helt urimelige, og fok aner end ikke, at jeg stiller de krav, og når de så ikke indfrier mine ønsker/krav bliver jeg bare så ked af det og frustreret. Dét vil jeg virkelig gerne arbejde på.

Jeg glæder ikke bare til at jeg skal være mormor, men jeg glæder mig også til at få en have. En have med et blommetræ. Et hus med små vinduer. Et lille gult hus, med en grøn dør. Lige præcis de to ting ved jeg med 100% sikkerhed at jeg får.. så 2018, bare kom an..

34aa09c0-092f-408d-8296-2343d4101747 63fad723-52a5-4b03-b6ef-69351a92f1cc

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

This will be the last one...