Scary shit

Jeg har længe skrevet på en bog, der selvfølgelig hedder “Inde I Min Hjerne”. Jeg vil forsøge at fortælle om mit liv. Min opvækst, mine oplevelser og hvad det vil sige at leve med en usynlig sygdom. Jeg skriver det som JEG husker, så der tages ikke hensyn til at andre har en anden opfattelse af en given situation. Det skal fortælles med mine ord. Min erindring.

Den er pt på 78 A4 sider, tætskrevet. Jeg har haft flere til at testlæse den, men det er også ret svært fordi jeg hele tiden har rettet i den, tilføjet og fjernet. Har holdt hårdt på at ingen af mine pårørende nævnes ved navn, nævner heller ikke årstal eller stednavne. Har ikke et ønske om at udstille nogen. Det her skal som sagt være min historie, og de har ikke bedt om at vende vrangen ud på sig selv.

Idag fik jeg samlet tilstrækkeligt store nosser til at sende den til et forlag. Sindsygt grænseoverskridende. Hele mit liv kan nu potentielt nå ud til det ganske Danske land. Jeg ved sgu da ikke om det er udgivelses-værdigt, men vil gerne dele mit budskab om hvor pisse ufedt det er at have en usynlig sygdom. Ikke bare for mig men også alle dem der står mig nært.

Det har faktisk ikke været svært at skrive på min bog. Jeg lod det bare flyde ud gennem tasterne. Har brugt mit eget sprog, fordi jeg ville være 100% mig selv. jeg fortæller om hvor lortet en skolegang jeg havde fordi jeg var anderledes. Om de 117 kærester, der alle enten løb skrigende bort eller misbrugte min tillid og kærlighed.

Jeg skriver råt for usødet og ligger ingen fingre imellem hvordan jeg har set på visse situationer. Det er lige ud af landevejen, og jeg tager ingen gidsler. Det er ikke fordi folk skal føle sig truffen hvis de evt kan genkende sig selv i de skrevne ord, det er vitterligt de tanker og følelser jeg har om situationerne.

Nedenfor er udpluk af bogen. (De må IKKE videregives uden min tilladelse)!!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.