Ægteskab

Har ALTID sagt at jeg ikke ville giftes. Jeg kunne ikke se mig selv stå i en kirke, på vej op til alteret.

Jeg mødte Simon på mit daværende arbejde. Det skulle bare være “for sjov”. Jeg er 14 år ældre end ham, men vi var smaskhamrende forelsket. Fuldstændig forgabt i hinanden. (Dengang vidste jeg ikke at jeg var Bipolar). Efter 3 mdr gik jeg i panik. Hvad fanden havde jeg gang i? Han er så meget yngre. Jeg kan ikke give ham nogle børn. Hvad fanden laver jeg? Det holdte ret præcist 1 uge.

Simon friede til mig kort efter, i en hestebrandert, på Skanderborg festival og ca. 1 år senere blev vi gift. Fandeme romantisk hva’?

Vi ville ikke holde et bryllup, vi ville holde en fest!! Simons familie og min familie, ser ikke just ens på det at holde fest. I min familie er der fuld knald på musikken, vi synger og danser, og griner meget meget højt. På Simons side er det noget mere afdæmpet. Man kan roligt sige at vandene blev skilt den aften.

Simon og jeg har nu været sammen i 7 år.

Simons sjæl er 80 år gammel og min er 19… det er derfor vi passer så godt sammen. Hold nu kæft hvor kan vi være uenige, men i min optik, så er det først den dag man ikke GIDER skændtes mere, at lokummet brænder på. Simon vil flytte bjerge for min skyld, og i hele mit forløb har han stået som en stenstøtte, med al ansvar for hus, hjem, økonomi og mig. Han skal så lige passe sit job som elektriker også. Han er “one of a kind special edition”.

Men…. hold kæft det er svært! Det sidste år har bestået af sorg efter begge mine forældre gik bort, mine behandlinger, kommune, økonomi og arbejde. Vi har haft en seriøs krise, og har mange gange været tæt på at opgive. “Problemet” er bare at vi ikke kan undvære hinanden. Vi kan tale sammen uden et eneste ord kommer ud af vores mund. Vi er ret kliché-agtigt ying og yang.

Vi har lovet os selv at vi i 2017 skal pleje os og hinanden. Kærligheden er ikke blevet mindre, men det trænger til at blive plejet. Jeg vil gerne, bare for en stund, gerne være Christina, Simons kone. Ingen sygdom, behandlinger eller kommune i fokus. Bare os!

En hverdag hvor Simon ikke skal være underlagt af hvordan jeg har det! Altså, han jo så også sine sider, hvor han kan drive mig til vanvid – TRUST ME!! Men der følger ikke en manual med når man gifter sig, det er en konstant process. Vi har bare haft de flere forhindringer. Modgang gør stærkt er der åbenbart et klogt hovede der har udtalt. Vedkommende har sgu fat i noget!

Vi kan være bindegale, åndssvage og stupide sammen. Vi har samme kulsorte humor. Vi har de samme “værdier”. Vi er 3 søskende, så med min mor og os 3 tøser har min far været ene hane i hønsegården. Far tog imod Simon, og de andre to svigersønner med kyshånd! Simon fik en bekræftigelse og accept han havde søgt efter tidligere. Min mor var dybt forelsket i Simon. Det skortede ikke på opmærksomheden! Han gik i en kæmpe udvikling hvor han fik selvtillid og blev til et af de stærkeste mennesker jeg kender. Det skal han sgu også være for at holde mig ud.