Styrker og svagheder

 

BI PO LAR. To poler. De ligger så fjernt fra hinanden. Nord og syd. Kold og varm. Ond og god. Styrke og svaghed.

Jeg ville ikke kunne finde hovede og hale i mine styrker og svagheder da jeg var yngre. Jeg kravlede i gardinerne, talte så kun jeg blev hørt, dansede så der kun var plads til mig på dansegulvet. Jeg fyldte det hele. Vippede nådesløst folk af pinden, bare fordi. Men husker også den periode som den, hvor min selvtillid var mindst. Alle mine handlinger var i reglen et cover up, så ingen kunne se at jeg ofte bare var bundhamrende ulykkelig og ingen tro havde på mig selv, medmindre det gjaldt min evner til at male malerier og tegne, eller mit “heldige” udseende. Når det gjaldt forpligtelser var jeg fuldstændig lost. Var/er velsignet med en familie der bakkede op og tog over om nødvendigt. Et under at mine unger, på trods af klassiske teenager-dumheder, faktisk har succes og gør mig SÅ stolt. Jeg følte mig utilstrækkelig og derfor tog jeg rundsave på albuerne. Kunne de ikke se mig, så skulle de satme nok komme til det.

Idag….alt for mange år senere ser det anderledes ud. Ingen tvivl om at jeg hviler meget meget mere i mig selv. Jeg bruger ikke krudt på at hævde mig selv. Idag vil jeg,  når alt kommer til alt, helst være i fred, og bare fra tid til anden nyde min familie.

(Hold kæft hvor lyder det fornuftigt hva’?). 

Min styrke er at jeg stadig er her. Jeg har været alt alt for tæt på at give op. Jeg kunne ikke overskue at leve med min diagnose resten af livet. For mig var det en dødsdom. Jeg var pumpet med piller, var i fokus pga interview på DR1 vedr Arne Mejlhede, havde taget 30+kg på, boede et sted jeg på ingen måde havde det godt, havde hallucinationer om tynde, grimme, blå lig.  Diskuterede med mig selv, MANGE gange, om hvorvidt jeg skulle skifte kørebane på motorvejen. Tage selen af, træde på speederen, og bare lukke øjnene. Jeg var ubeskrivelig ulykkelig. Først da min mand forhindrer mig i at hoppe ud fra 2. sal, blev der taget hånd om det. Jeg var så tæt på, at det eneste jeg vurderede var, om det skulle være med ben eller hoved først. Så min styrke er at jeg er her idag. Min far hjalp med ny bolig, jeg fik nyt medicin, indlagt i 6 uger til afgiftning og kom nogenlunde hel ud på den anden side. Jeg overlevede mit livs nedtur. Kun min forældres død, kan toppe det. Jeg overlevede. Min styrke er at jeg er her idag!

Min svaghed, er mig selv. Tidligere anså jeg en konflik som ren underholdning, og venner/familie bare var hjælpeløse tilskuere. Jeg helmede ikke før JEG var færdig. Idag undgår jeg helst konflikter. Min svaghed idag, er at jeg bare så gerne vil gøre det godt igen. Genvinde deres ubetinget kærlighed. Det gør mig usikker på min rolle. Jeg har et stort behov for at genvinde deres tillid. Men det gør man ikke bare lige!! Når man i MANGE år har bollet sine nære i røven, så tager det også mange år at komme sig. Arbejdet skal ligge hos mig, og syntes også det er blevet meget meget bedre. Efter mine forældre døde, er der nærmest kommet en pagt;

Vi står sammen, vi har kun hinanden nu. 

Min svaghed er at jeg er usikker på min rolle. Hvorledes jeg står i forhold til dem. I min familie har vi STÆRKE kvinder og personligheder. Jeg syntes de er sejeste jeg kender. Min svaghed er mine børn. Kunne jeg være ved deres side 24/7/365 så gjorde jeg det. Sugede al næring ud af dem. De HADER det, med de ved også at det kommer af ubetinget, altoverskyggende, kraftfuld kærlighed.

Min svaghed er mig selv.