Fokus på angst

På Kanal 4, kører der i tiden en slags kampagne omkring angst. De kendte fortæller om deres angst. Deres liv med angst. Hvad angsten gør ved dem og hvordan de tackler den.

Når man selv har angst, er det noget af det mest ensomme der findes. Man føler at man er den eneste i verden, der har det sådan, så man fortæller det ikke til nogen! Man føler at andre vil tro man er “åndsvag” eller også bliver man bagateliseret.

“Pjat med dig, du skal bare lige…”

Hvis jeg hører ordet BARE én gang mere, om det der fylder hele mit liv, så tror jeg simpelthen at jeg bliver en ven mindre. Bare så’rn lige bare..

• Det sociale liv er ikke-eksisterende. Det bliver holdt på at plan, hvor andre mennesker tror at det er personligt, at jeg holder mig væk.
• Møder du nogle der vil vide noget om din angst, kan den ikke forklares. Fordi jeg ikke selv ved hvad helvede det er, og hvorfor jeg får det. Ja, jeg har tidligere ikke haft angst, og nej jeg ved ikke hvorfor jeg fik det. – og nej, jeg kan ikke bare stoppe det.
• Mange mennesker på få kvm er det ABSOLUT værste. De taler sammen indbyrdes og inden jeg får set mig om, bliver deres tale til en summen, derefter en underlig skratten..som når man søger på en radio. Jeg undgår det, ikke fordi jeg ikke kan lide de mennesker, men fordi jeg ikke kan lide min angst.

Hvad sker der under et angstanfald?? (Ihvertfald for mit vedkommende). 

• Først føltes det som om at mine fingre “sover”. De summer, og jeg ryster dem, som når man ryster vand af hænderne. Knytter og ryster skiftevis, for nærmest at få “liv” i mine fingre. Det spreder sig som en form for summen i hele kroppen. Sommerfugle i maven på den ret ufede måde.
• Så bliver hjertet for stort til min brystkasse. Det føltes som om det nærmest buler ud og ubevidst går jeg og trykker på mit bryst, for nærmest at holde hjerte på plads og i ro.
• Vejrtrækningen bliver periodisk. Man suger og suger luft ind, men det er som om kroppen ikke kan komme af med det. Skulderne kommer helt op til ørene, og man kæmper for at få vejret.
• Jeg ved aldrig hvornår jeg får et angstanfald. Det kan være i Brugsen, i hjemmet, på besøg et sted. Den uvidenhed i sig selv, er enormt angstprovokerende. Man går rundt i en form for venteposition.

Det hele kan godt lyde som en længere process, men alt ovenstående kommer galoperende inden for ganske få minutter, og nogle gange kun på sekunder. Det kan vare 5 min, 5 timer eller op til 5 dage.

BRYD TABUET om angst!! ❤

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.