Uafhængighed

Kraftedme ikk’ fair

Jeg bliver 45 år til sommer. Min lillesøster KLUKKEDE af grin, fordi det gik op for hende at, næste gang jeg fylder rundt, bliver jeg 50. Tak for lort! En veninde sukkede igår over at blive 39. Helt ærligt…

Anyways, har altid haft en perfekt vægt. Kunne spise som jeg ville, motionere 1,5 gang om året og alligevel ikke komme over de 60 kg. Yes, mama was skinny. Selv som højgravid var jeg “petit”. Det lignede at jeg gemte en håndbold under trøjen, og gik i alm jeans til 7. mdr – begge unger kom til verden sunde og raske. Plastiskbabser, grønne øjne og flad mave – og manisk 24/7. I was on a fucking roll baby!!

Wawawoom, jeg nød det. To graviditeter, usund livsstil og jeg så mine veninder ligne strandede hvaler, alt imens jeg kunne passe børnestørrelser.

img_4554

Så kom der en diagnose. Fedt nok at få en forklaring på hvorfor jeg i +/- 10 år har været konstant manisk. Løsningen var logisk; Piller, piller og lidt flere piller.

What the hell hvis der kommer lidt sul på kroppen, kunne jo ikke ligne et skelet til evig tid. – og indrømmet, der var perioder hvor jeg var alt for tynd. Så kunne jeg slippe for min venindes evindelige påstand:

“Du har ingen røv…du har hul i ryggen”

Så kom pillerne. På ca. 1 år gik jeg fra 55 kg til 95 kg. Jeg lignede en fucking tysk spærreballon. Mit klædeskab kunne slet ikke følge med, og plastikbabserne fik pludselig pænt meget mere tyngde. Jeg var SÅ ulykkelig og kunne ikke kende mig selv i spejlet. Skulle pillerne ikke gøre mig lykkelig?! Min str 34/36 blev skiftet ud med str 44. Selv mine sko blev for små.

Det var simpelthen den lykkeligste tid i mit liv! (Sarkasme kan forekomme). 

Jeg har kæmpet så hårdt for at komme af med de kg igen. Jeg vil ikke ned på 55 kg igen, ville have det fint med 65 kg, fordi jeg har højden med og – host host – ikke er 22 mere.

img_4555

 

Nu er vægten stiiiiiille og roooooligt på vej ned. 5 kg…måske 8 kg mere, så er jeg glad. Pillerne skal hjælpe din hjerne så ANDRE kan holde dig ud. Så du ikke har en skadende adfærd. Så du kan være i dig selv. Så din mani/depression ikke styrer dig.

Men er det selvtillid du søger – så er det ikke piller du skal på! Specielt ikke hvis du er som de fleste andre kvinder, og er opmærksom på dit udseende.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uafhængighed