Ulykkelig eller noget?!

Jeg føler mig gennemsigt! Skrøbelig som en sæbeboble i frostvejr. Går nærmest og venter på en tudetur. Den slags hvor man kryber sammen i fosterstilling, og ænser ikke at mascaren ikke er vandfast som lovet.

Jeg trækker mig ind i mig selv og lukker fuldstændig ned, og vil helst bare være i fred. Jeg er ikke vred, såret eller frustreret. Jeg er ked af det!

Det sidste år har været hårdt, og nu med det afgørende møde så tæt på, så kom sårbarheden stormende over mig, og en dyne af bly ligger på mig.

Jeg er ikke noget – jeg er bare ked at det. Helt af helvede til ked af det..og der er fandeme længe til torsdag.