Perfektion

Velfærdsland eller noget…

Jeg er simpelthen SÅ vred – og rystet!

Fra starten af: Jeg er til almindeligt helbredstjek. Det skal man når man hører under psykiatrien og får medicin der kan påvirke de forskellige organer. Det er jeg okay med – de holder øje med at jeg er i tip top form. Da de finder ud af mit store vægttab er sket uden jeg har gjort noget for det , starter de et nyt forløb der skal undersøge om jeg fejler noget. Jeg sendes rundt i systemet til scanning og blodprøver. De konstaterer at mit stofskifte er på overarbejde. Så meget at min læge sætter mig under “kræftpakken”.

Jeg henvises til medicinerhuset i Aalborg, men de er presset og der er flere måneders ventetid. Fordi min tal ikke er høje nok smides jeg ud af kræftpakken. Det er et eller andet sted gode nyheder. Jeg ringer til “frit sygehusvalg” fordi jeg vil have det her overstået, og den hurtigste tid er i Horsens. Fuck it, den tager jeg, selvom det er næsten 2 timers kørsel. Dernede tages der endnu flere prøver, og de vil at jeg skal scannes. Det bliver gjort i Aarhus. Jeg kommer vidt omkring.

Efter ca 1 uge ringes jeg op af lægen i Horsens, at jeg har knuder på min skjoldbruskkirtel i halsen. STOP MED AT RYGE NU!!! Godt så!!? Jeg spørger direkte om det er cancer, og svaret er; “Ikke endnu”.  De vil at jeg skal i radioaktiv behandling i Horsen. Jeg spørger om ikke det kan lade sig gøre i Aalborg, fordi det er tættere på. Sagtens… det vidersender min journal og jeg skal afvente af høre fra Aalborg.

Der går 4 dage og jeg får et brev i e-boks. Jeg kan ikke få en tid før om 4 måneder og at de vil starte forfra med undersøgelser og scanninger!!! (????) Ringer til dem og påpeger at jeg jo sådan set er udredt, og “bare” skal starte behandling. Men de kender mig jo ikke, og vil gerne starte forfra. Nu begynder jeg at miste tålmodigheden.

Ringen igen til “frit sygehusvalg”, der siger at jeg igen kan komme til Horsens – men…SERIØST? Jeg spørger om det er muligt at komme til Randers – Nej, de sender deres patienter til Grenå. Kan komme på en afbudsliste i Aalborg.

Ergo; Jeg har forstadier til “et eller andet” i halsen. Jeg er udredt, og de vil behandle mig radioaktivt. Præcis hvordan er de ikke sikker på endnu..

Men jeg sidder fast i systemet fordi jeg valgte Horsens til at starte med. De siger at jeg er syg, men ikke syg nok til kræftpakken. Jeg har ikke kræft, men forstadiet. Ville bestille tid ved egen læge så han måske kunne sætte skub i noget. Det er nyt og populært lægehus – 1 måneds ventetid.

Jamen hvad fanden er det for noget?? Er på nippet til at sige fuck jer, døden skal have en årsag…

Har nu været i Hobro, Horsens, Aarhus og Aalborg… COME ON!!!!!

e6b01496-5d92-465a-a4b9-b69bec72d0cc

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Perfektion