Selv-isolering..

Stik imod alle råd… selvfølgelig

Der er vitterligt snart ikke den form for medicin jeg har ikke har afprøvet i mit forløb ved psykiatrien. Det er næsten grotesk hvad jeg har proppet indenbords, i håbet om at få det bedre i sindet. – og det er lige så sikkert som amen i kirken, at er der en bivirkning, så får jeg den. – og det har ingen betydning hvad det er for en slags medicin… Er der en fucked up bivirkning, så får jeg den.

Den mængde medicin jeg får nu er lige tilpas, og egentlig ikke voldsomt høj. Jeg får sovemedicin, og det er simpelthen fordi min hjerne slet ikke kan hold kæft, så jeg kan sove ordenligt og tungt. Der er ganske få bivirkninger og dem der er, hare jeg vænnet mig til. Større tørst og større deller på mit korpus.

Jeg har en “svaghed” jeg har sloges med i MANGE år, og det er smøgerne. Jeg har prøvet at stoppe så mange gang at det latterligt, pinligt og grotesk. Har forsøgt mig med plaster, piller, hypnose, kold tyrker, vaper og nåle! Læst i syrede bøger, og lyttet til husmoderråd..

Well… igen..igen… kontaktede jeg en rygestopkonsulent, og bad om hjælp, fordi rygraden har jeg ikke. Åbenbart. Nu skulle det være – igen. Hun foreslog nogle piller der hedder Zyban. Dem har jeg så ikke prøvet før, og var frisk på hvad som helst, der kunne gøre det nemmere for mig med at stoppe med det lort. Så jeg fik hentet de piller på apoteket, og tog hjem for at Google; hvad det helst præcist var, jeg skulle indtage.

Gammel vane jeg har, da jeg ikke har den bedste erfaring med bivirkninger.

Der var de klassiske med let hovedpine, mundtørhed og kvalme.. Hæftede mig ikke ved at 1:1000 kunne opleve agressivitet. Jeg kontaktede psyk der frarådede dem. Jeg kontaktede min egen læge, der også frarådede dem. Fik fat i andre der også havde prøvet dem, og frarådede dem. – og hvad gør jeg?!

Jeg tager dem.. selvfølgelig.

Jeg skulle indtage de skide piller i 8-12 dage, førend rygestop skal sættes igang, og jeg skal iøvrigt fordoble indtagelsen af piller. Så det gør jeg…

Jeg ligger ikke mærke til nogen effekt.. jo jo jeg er lidt tør i munden, men det var jo forventet!

På ca. 5.-6. dagen jeg er ude og gå med hunden, får jeg den VILDESTE hjertebanken, og mærker FYSISK en hidsighed komme op i mig. Vitterligt – det kunne mærkes fysisk, og jeg blev vildt forskrækket. Jeg ringer til Simon og fortæller det..

Brikkerne falder på plads. Jeg har den forgangne uge været så urimelig en ond kost, at jeg var ved at splitte hus, forhold og hjem ad. – og hvad helvede tænke jeg på?? Hvis ALLE siger at jeg ikke skal æde de pille, hvorfor gør jeg det så??

Fordi det er den slags menneske jeg er. Hvis nogen siger NEJ, så skal jeg konsekvent være Rasmus Bagvendt og gøre det stik modsatte. Det underlige er at jeg oveni hatten nok er det mest autoritetstro menneske der kan støves op syd for Alperne. Men det giver jo ingen mening for helvede. Jeg indtager noget medicin som ALLE kloge hoveder fraråder mig, fordi jeg simpelthen ikke vil høre efter.

Fucking story of my life.

(PS: Stoppede med pillerne øjeblikkeligt, ryger stadig og er stadig gift med Simon)…

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selv-isolering..