Hvem er Christina??

Hypnose, søvn og forskning

Som altid ligger jeg ikke på den lade side, når det kommer til events i mit ellers ret leverpostej-kedelige liv. Hvorfor ændre på det?!

Søvn har ALLE dagen været min nemesis. Min evindelige sten i skoen. Jeg er dertil bare så træt af at være “afhængig” af sovemedicin. Både fordi det rent ud sagt er noget møg at proppe i kroppen, men også fordi mængderne konstant skal øges for at få en virkning. 3 mdr på melatonin og virkningen udebliver, og så er det 1 mdr på det ret kraftige oxapax, for så at “glide” over på melatonin igen.

En bipolær hjerne “holder aldrig kæft”. Konstante tanker, dialoger, scenarier er igang. 24/7/365…. Man vænner sig til det på en eller anden spøjs måde. Man bliver vanvittig god til at hjerne-multitaske! Desværre kan udefrakommende “støj” og stress forværre det ret voldsomt – og kan i værste fald udløse angstanfald og panik. Fordi det simpelthen bliver for overvældende. Derfor holder jeg b.la. mig helst fra mange mennesker på lidt plads. (Støjen fra mange mennesker der taler).

Men det påvirker også min søvn. Jeg tager mine forholdsregler – selvfølgelig. Holder mig helst fra ALT med koffein i. Al kaffe herhjemme er koffeinfri. Energidrikke er 100% no go. Selv smertestillende midler tages med forbehold, fordi der er koffein i. Alkohol “kan” indtages, meeeen…. derfor drikker jeg sjældent. Det kunne i princippet hjælpe til bedre søvn med en solid skid på, men det “slukker” jo ikke for hjernen.

Så hvorfor ikke hypnose-terapi?? Er villig til at prøve næsten hvad som helst ifh til at undgå psykofarmaka. Jeg har en god gammel bekendt fra dengang man drak isbjørne på diskodasko og dansede til Modern Talking. Hun efterlyste “prøveklude” til hypnose. Jeg meldte mig villigt på banen, men meddelte samtidig at jeg faktisk tvivlede. Ikke på hendes evner, men på om man kunne slukke for en galoperende bipolær hjerne. “Good luck” sagde jeg…. Så drøn-uhøflig er jeg nemlig!

For det første; hatten af for at hendes øjne ikke poppede ud af hovedet på hende, da hun skulle spørge ind til mig og mit. Min opvækst, min familie, mit personlige liv!! Stephen King kunne få en bestseller ud af det. Mage til sympatisk og knalddygtige kvindemenneske skal man lede længe efter!!!

Selve hypnosen var lidt spøjs. Tror jeg… Hendes behagelig stemme og musikken der var Palle Mikkelborg værdig, gav ekstremt trygge rammer. Jeg følte ikke at jeg var VÆK og hun kunne ha’ få mig til at flappe rundt som en høne. Føler mere at jeg var VOLDSOMT afslappet og kunne sagtens visualisere mig det, hun foreslog. Da jeg kørte derfra var jeg fuldstændig smadret. Træt helt ind i sjælen, men også ret emotionel. (??) Glæder mig vildt til næste gang…

Desværre fik jeg ikke søvn ud af, så jeg måtte igår ringe til min læge og kaste det gyldne håndklæde i ringen. Tung sovemedicin den næste måned. Jeg sov 12 timer natten til idag – helt ekstremt tiltrængt.

Det er SÅ komplekst at være bipolær. Der følger SÅ mange følgesygdomme med, og ikke 2 bipolære er ens. Jeg er type 1, og som en psykiater udtalte for nogle år siden, har han ikke før set et så kompleks tilfælde. Så jeg er one of a kind special edition på den.. ja ..ufede måde.

Københavns universitet har startet en forskning. “Hvorfor dør psykisk syge før normen, og hvorfor overses de fysiske sygdomme hos dem med ondt i sjælen”?? Jeg er blevet spurgt om jeg ville være med og har sagt JA!! Jeg skal gennemgå en viiiiiildt grundig helbredsundersøgelse og alle min data og blodprøver gemmes i en “bank” til 2030 og skal indgå i forskning og undervisning. – men som de siger; “måske vi opdager en sygdom du ikke selv vidste du havede”…. eeeehm… ja, det havde jeg så ikke tænkt i før du sagde det!!

Men jeg er open minded og tager det som det kommer. Det bliver et spændene par måneder.

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er Christina??