Tænk hvis man kunne…

Tænk hvis man havde knapper siddende på brystet der havde forbindelse til hjertet. Så man kunne trykke på de knapper og dermed periodisk slukke for de ting der gør ondt.

Tænk hvis man ikke skulle forbande det pigebarn man har set vokse op i et ret frygteligt hjem. Præget af omsorgssvigt og forskellige hjem, plejefamilier og med forskellige stedfædre. Et pigebarn man har hjulpet langt op i teenagerårene når hjemmet blev for hårdt. Tænk hvis man kunne slukke for den knap der gjorde at det gør ondt når denne lille pige glemmer hvad man har gjort for hende. Når hun blindt vender ryggen til, og hopper med på vognen der slet ikke er hendes og dermed er med til at skabe en dybere kløft, og stiller andre i en pinlig situation.

Tænk hvis man kunne trykke på en knap der stopper smerten, når en person man deler sjæl med glemmer alt det gode, og kun vil huske på det dårlige. De glemmer omsorgen, de tusindevis af gange man ubetinget har holdt stand, beskyttet dem, dækket over dem, sågar løjet for dem. De gange man har svøbt hinanden i kærlighed. De er som om de glemmer hvor højt de er elsket. De husker kun de gange man har svigtet, skændtes eller har været overbeskyttende.

Tænk hvis man kunne trykke på en knap der fjernede de ting i sindet og hjernen, der gjorde andre ked af det. Tænk hvis jeg kunne trykke på en knap og ikke mere være mig. – men det er faktisk den eneste knap jeg ikke ville trykke på. Jeg nægter at ændre mig for andres skyld! Det er ikke normalt.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.