Frygt

Cougar?!

På DR1 kører der i øjeblikket to serier. Den ene handler om ældre kvinder der søger sex med unge mænd, og den anden handler om forhold/ægteskaber med stor aldersforskel. Hvor tabubelagt det er, hvor svært det er for omverdenen og familien, hvis deres kære er sammen med én der er meget ældre/yngre.

Simon og jeg, har til april været sammen i 10 år. Til sommer har vi været gift i 9 år. Simon var 23 år da vi mødtes og jeg var 37 år. Vi var kolleger der startede en “klassisk Office-fling”. Skide spændende og lidt frækt. Vi tænkte ikke i fremtid eller lign. Vi havde det “bare” sjovt. Efter 3 måneder kom der følelser i vores forhold og jeg gik promte i panik. “Det kan jeg ikke” “Jeg er alt for gammel til ham” “Han er alt for ung til mig” “Hvad vil folk ikke tænke

Jeg gjorde det forbi på trods af de nye og ret stærke følelser, fordi jeg turde simpelthen ikke. Jeg var selv præget af det tabu der er i at være sammen med én der aldersmæssigt ligger langt fra én selv. Det holdte ret præcist en uge!!!

Han flyttede hurtigt ind og friede kort efter. Vi var fuldstændig opslugt af hinanden og kærligheden. Familien var lidt forbeholdne og tog faktisk ikke rigtig vores forhold helt seriøst. Fordi jeg ikke kan få flere børn var hans familie obs på om han var villig til at give afkald på børn. Vi følte længe og nogle gange stadig, at vores forhold ikke tages seriøst. Selv til vores bryllup blev der lavet væddemål om hvor længe det ville holde 🖕

Når jeg møder nye mennesker, og Simon ligeså, og vi fortæller om vores aldersforskel, kommer der ALTID en “WAUUW”-reaktion. Man fornemmer ret hurtigt om den reaktion består af reel overraskelse eller forargelse.

Vi forstår godt at det er overraskende, men for os er det fuldstændig uden betydning og vi har vitterligt aldrig nogensinde kunne mærke aldersforskellen mellem os. Simon har sind som en gammel mand og jeg bliver aldrig ældre end “25 år”.

Jeg er ikke en cougar eller en MILF. Jeg er bare 14 år ældre end min mand.

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frygt