Jeg er langt fra den eneste der har været, og er, i kontakt med psykiatrien. Der er mange flere end
Se næste indlæg >
2018
Christina Winther
For pokker hvor har det forgangne år været …..hmm…… oplevelsesrigt – om man vil!
2018 din møgkost, du har vist dig fra din smukkeste og grimmeste side.
På den smukke side er der vitterligt s.m.u.k.t. Jeg har fået og genfundet fantastiske venskaber og forhold. Simon og jeg flyttede i en fantastisk hus hvor vi begge føler at her burde vi ha´ boet hele vores liv. Siden vi flyttede fra silkeborg har vi flyttet rundt, men hvor vi bor nu – det er her vi bliver.
De forhold jeg har til andre mennesker, ser jeg i et helt andet lys. Det krævede at jeg måtte skære brodne kar væk, og det har betydet at jeg fik muligheden for at se nogle mennesker i et helt andet lys. Kan venskaber virkelig være så givende??? Dét har jeg opdaget at de kan være.
Jeg har “mistet” det jeg havde tilbage af min familie da mine forældre gik bort – og det har været mit eget valg. (det går min søster åbenbart højt op i når jeg ikke må se min nevø). Men JA, det var mit valg at fjerne mig selv fra forhold hvor jeg slet ikke havde det godt – og forhold der konsekvent fik den grimmeste side frem i mig. Det var også forhold til “venner” jeg var nødt til at forlade. Jeg fik intet retur og når jeg ikke forstod det, blev det drejet til at jeg da var den dumme. Det ene øjeblik var jeg “bestie og bedste veninde” og det næste øjeblik gik jeg rundt med følelsen af at være overflødig. De forhold måtte jeg simpelthen forlade for at kunne blive den bedste udgave af mig selv.
Nu er det jo altså ikke sådan at det er alle andres skyld at mit liv har formet sig som det har, men det har været en del af min process mod mere fred og ro, at skulle klippe en hæl og hakke en tå. Det lyder som om det er noget simpelt – men det har været langt fra simpelt og nemt. Jeg har i processen mistet mere end jeg havde lyst til – men jeg var også et sted hvor jeg var villig til at betale den pris, bare for at få fred, ro og ingen drama.
Den måde 2018 har formet sig på, har været som at gå gennem helvede for at komme til paradis – for at bruge gudelige udtryk. Jeg har opnået det jeg havde brug for, og dét jeg har higet efter i mange år, hvis ikke hele mit liv. Mit liv har 90% af tiden været kaos og jeg har i dén grad selv været skyld i det, så jeg har været nødt til at finde ud af hvordan jeg kunne komme ud af den onde spiral. Det krævede at jeg skulle “ofre” noget for at få noget. De mennesker har på ingen tænkelig måde kun bragt uro ind i mit liv, det er slet ikke det jeg vil frem til – men de bidrog med uro, drama og fik en usikkerhed frem i mig.
Det har hovedsagligt været usikkerheden jeg ville af med. Den bragte noget frem i mig som jeg ikke brød mig om. 1) At jeg sloges for at give mig selv selvsikkerhed. 2). At jeg ikke ville finde mig i noget. 3). At jeg ville finde min plads i andres liv. 4). At jeg tog nogle kampe der slet ikke var mine.
Jeg har fundet mig selv i min sygdom, og jeg har fundet mig selv i forholdet til mennesker der skal/bør være i mit liv. Jeg ville ikke mere tilsidesætte mig selv eller lade mig blive tilsidesat.
.