hinanden

Psykiatrien

Jeg er langt fra den eneste der har været, og er, i kontakt med psykiatrien. Der er mange flere end man regner med, og desværre er der også mange der ikke tør eller ønsker at stå frem med deres psykiske lidelse. Det er de personers egne ret om det er noget de vil stå frem med fordi de ser det som privat – og det har jeg 100% forståelse for. Jeg er så bare én af dem der gerne vil stå frem og fortælle om min hverdag med en psykisk lidelse.

Mange “bruger” deres lidelse anderledes. Jeg har været ude for folk der nærmest misbruger deres lidelse, eller sågar lyver om at de har en lidelse. Det ser jeg som en direkte hån mod dem der faktisk er syge.

Da jeg først fik min diagnose red jeg nærmest på en bølge af “aha-oplevelser”. Jeg brugte den i enhver henseende. Det var på ingen tænkelig måde for at “misbruge” min lidelse – men det var så åbenbarende for mig at jeg, set i bakspejlet, har været næsten kvalmende at være i selskab med. Jeg var næsten høj på min info og diagnosticering. Pludselig gav alt mening, hele mit liv, og jeg fik så mange; “Nåååh, det var derfor”-oplevelser at jeg næsten ikke kunne være i mig selv.

Mine oplevelser med psykiatrien, (Aalborg), har aldrig været andet end positive. Jeg har fået en fantastisk behandling fra dag 1, og selvom der var stor udskiftning af psykiaterne i en periode, har jeg aldrig følt dårligt behandlet. Der er blevet lyttet til mig og jeg er aldrig nogensinde blevet tilsidesat eller overhørt. Jeg har ikke fået det som jeg ville have det – slet ikke – men jeg er i den grad blevet lyttet til.

Skulle jeg være Thomas Treo, der anmelder musik for Ekstra Bladet, ville jeg give 5 stjerner!!

Men jeg har også hørt om andre der har oplevet det stik modsatte – også i Aalborg. De er ikke blevet lyttet til, de blev tabt på gulvet, overset, ikke lyttet til og ikke blevet tilbudt videre og hjælpende forløb. Jeg kan slet ikke forstå at vi har talt om det samme sted. Hvorfor har jeg fået så meget hjælp og de har ikke?? De er vel lige så meget berettiget som jeg er – eller nogen andre??!! Jeg er helt med på at der altid vil være nogle huller i systemet som nogle falder igennem, og jeg er helt med på at der uheldige tilfælde – men hvis jeg går til lægen med en brækket arm burde den behandles på samme måde, uanset hvilken læge jeg går til. Sådan burde det da også været når det er sindet der er “i stykker”??!!

Når jeg hører om andres kedelige oplevelser med psykiatrien får jeg ondt i maven. Der kan gå folk rundt med frygtelige gener i hverdagen pga en psykisk lidelse, men fordi de har følt sig afvist eller dårligt behandlet kæmper de ikke videre for at blive hørt og behandlet. Jeg vil rigtig gerne give Aalborg Psykiatri 5 stjerner, men jeg er ikke sikker på at andre ville??!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

hinanden