To sider af én historie

Det er ikke altid muligt – hvis ikke Umuligt – at der er enighed om “slagets gang” hvis man i forvejen slet ikke taler samme sprog eller kan nå til enighed om hvordan tingene er forgået. Det lyder indviklet – og det er det også.

Når man, som jeg, har krøller på hjernen, så fungere ens sind bare ikke som alle andre der almindeligt dødelige. Som bipolær tænker man anderledes, føler anderledes, reagere anderledes og det går sågar lidt for hurtigt engang imellem. Det har jeg haft imponerende svært ved at acceptere, men har lært med årene at jeg ikke kan gøre noget ved det, så det hjælper ikke at bekæmpe det.

Jeg har én holdning og mening til hvordan tingene i mit liv har formet sig det seneste år, mine pårørende har en helt anden holdning, og det er også svært at acceptere. Der har været nogle brud i mit liv, hvilket betyder jeg ikke har kontakt til dem jeg elsker, men omvendt har jeg også fået en ro – en ro jeg har sukket efter. Da den dybe af ro kommer, EFTER bruddet stiller jeg logisk nok mig selv det spørgsmål; “Hvorfor krævede det et brud førend der kom ro på“? Jeg vidste jo godt at min person har stået i tornadoens øje, men det betyder på ingen tænkelig måde at jeg resolut er årsagen til tornadoen.

Det er der, meningerne er delte.

I min optik er det jo åbenlyst, i og med at jeg først får ro på efter et brud og dermed kan spore mig frem til dem der gav mig uro. Jeg har lidt en følelse af at jeg vil gøre op med en form for fordomme. Så det ikke lyder; “Du er bipolær, du er sær, du er træls, du er pisse dominerende – vupti, det er dig der ødelægger det hele for alle os andre. Hvad med dem der har almindelige krøller på hjernen – har de så ingen skyld??? Så er det kun hende den tossede der får skraldet???

Well…. jeg kunne da sagtens bære rundt på heeeeele lorten, hvis det kan få andre til sove bedre om natten, men det vil ikke forhindre mig i at spørge videre. Hvorfor er det kun mig der skal stå med lorten? Hvor er dine/jeres bekendelser og indrømmelser??? Hvor er svesken der skal på disken?

Hvornår får jeg sætningen, komme fra dig, hvor du evt siger; “Shit jeg lavede ged i den der” eller “Jeg mistolkede fuldstændig og for det undskylder jeg”.

Jeg står overfor de sørgelige rester af familien jeg har tilbage – “Jeg er gået fra dem” – kunne ikke forligne mig med dem og deres evindelige feje shit under tæppet. Kort sagt, ville de 9 ud af 10 gange ikke røre mig med en ildtang fordi de ikke vidste om jeg eksploderede i hånden på dem. Det er legalt med den tankegang fordi jeg er lidt “craycray”.

ER deres galskab, hån, straf, løgne og udhvisken af min person så okay??

 

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.