Sorgfyldte misforståelser

Mange har i MANGE år antaget at når jeg fik en idé, så udførte jeg den idé med buller, brag og smækkede døre. Det kan ikke understreges NOK at det IKKE mere er tilfældet. For få år siden; JA – men vandet er altså løbet under broen mange gange siden.

Jeg gik fra dem jeg elsker allermest for at komme væk fra det buller og brag. Jeg smed halen så langt op bag mig og løb til jeg havde blodsmag i munden. Ja, jeg stak af….men jeg gjorde det for min egen skyld.

Jeg har søgt at få kommunikation, omsorg og forståelse, og blev pure afvist. “Det vil vi ikke blande os i”. Selvom jeg forsøgte at forklare mig, at jeg ikke søgte at der skulle tages parti, lå det i luften at netop dét blev der antaget. Jeg kunne sige herfra til jul, at jeg IKKE søgte opdeling i hønsegården, jeg ville kort summeret op, “bare” have en ledig skulder og måske lidt forståelse. Den kunne jeg ikke få, trods flere forsøg – og SÅ valgte jeg at trække mig væk.

Jeg har nu været gemt væk i min lille hule i 1 år. Ingen kontakt, og den der har været, har ikke været super høflig. Fra alle parter.

Jeg kontaktede et familiemedlem, rakte ud – og ja, det var mest pga den presserende juleaften. – og blev afvist med grunden at JEG havde forladt familien. – og så kørte den ellers derfra på en træls måde.

JEG FORLOD IKKE FAMILIEN fordi de allesammen ikke ville hjælpe mig. Jeg VIDSTE jo godt at de ikke ville hjælpe. Jeg vidste godt at der ikke var nogen der ville tage parti – så det bad jeg heller ikke om. Jeg bad om støtte, et kram, forståelse, at blive lyttet til i en svær tid. Det kunne under ingen omstændigheder komme på tale.

Det var vitterligt det eneste jeg havde brug for – en tryg havn hvor jeg ville blive lyttet til og muligvis blive forstået. Jeg må lede efter i mig selv hvordan alle parter når noget de kan leve med – uden at gå på kompromis…

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.