Med snotten i jorden og på vej til Tyskland

Det er de færreste der har en humoristisk sans når de er sårbare og/eller er bange for stort set hvad som helst. Har længe døjet med helbredet, men ingen kan rigtig finde ud af hvad jeg fejler. Har været i Horsens, Århus, Aalborg og Hobro for at blive scannet og få tager 1000 blodprøver. Jeg har noget i halsen og de er simpelthen ikke enige om hvad det er. De ved bare at der er noget.. Jeg forsøger at hoppe op på det og falde ned på det, men det sidder da i baghovedet, og jeg ville stikke en plade hvis jeg ikke tilstod at jeg er lidt skræmt.

Det er ikke noget jeg har delt ud af ret mange steder, både fordi jeg endnu ikke ved hvad jeg fejler, men også fordi jeg møder manglende forståelse, og respekt for min frygt. De få steder jeg meldte ud mødte jeg noget der gav mig en træls følelse – så træls at jeg brugte det meste af aftenen igår på at sidde og græde. Når der er mere fokus på vittigheder når jeg taler om mit forløb, så bliver jeg sgu ked af. Dagen efter fik jeg et hjerte og en kysmund pr. sms – den kunne jeg godt have brugt dagen før.

Jeg græd fordi jeg simpelthen bare er så skuffet og træt af den mangelende respekt for min person. Jeg føler ikke at jeg kan gøre noget rigtigt – og i min iver på at gøre det rigtige bliver jeg bare ydmyget med dumme vittigheder. Simon, og min ældste veninde blev SÅ vrede på min vegne – fordi de ved hvor meget jeg søger den anerkendelse, og hvor lidt jeg får den. De rasede og spruttede – og sagde igen og igen; Hold op med at søge det du aldrig kommer til at få… Det er bare ikke nemt.

Simon mente at jeg trængte til at komme væk – få noget ro på. Der har været travlt den sidste tid, og så alt det her helbreds-fis oveni – så han har inviteret mig til Flensborg. Vi var dernede sidste år, og det er et fantastisk sted. Det var faktisk mine forældre der talte for det mens de stadig var her – og da vi selv kom derned så vi hvor fedt det er.

Mange tror at det bare er en grænseby – det er det også, men det er det på samme tid bare slet ikke. Det er en gammel by, med havnemiljø, gamle gader og historie. Vores økonomi har fået et KÆMPE boost fordi Simon ikke mere er studerende – hold da op!!!  Vi er gået fra at have få tusinde kroner til os selv hver månede – til at på ingen måde mangle noget. Det giver en frihed – så nu skrider vi på weekend i det tyske – og fylder bilen med alt det gode på vejen hjem…

Det er som om at des længere jeg kommer i mit forløb, og des mere bevidst jeg bliver om mig selv – og bliver stærkere – men des mere sårbar bliver jeg også. Lidt ambivalent. Jeg har altid forbundet sårbarhed med svaghed, og derfor ville jeg hellere brøle op, starte en kæmpe diskution op og skabe noget drama end at vise min sårbarhed. Nu bliver jeg voldsomt ked af det, og trækker mig ind i mig selv. En tur i det tyske med min mand og god mad skal nok hjælpe <3

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.