Familie behøver ikke at være familie

Forældre, søskende, fætre og kusiner. Det er selvsagt familie man er relateret til. Jeg har søskende, fætre, kusiner og hvad der ellers er på stamtræet. Mine børn er for mig min aller nærmeste familie.

Men man behøver ikke at være i familie med hinanden for at være i “familie”..

Der er en lille håndfuld af mennesker, som jeg i den grad anser som min familie. Jeg har et tættere forhold til dem end flere i min familie – det syntes jeg ikke at der er noget forkert i. Tænker at der er flere der har venner som er tættere end familie – af forskellige årsager.

Jeg har nogle veninder. En lille håndfuld – og de er i den grad, i mine øjne, min familie. Jeg føler mig SÅ velsignet at have dem i mit liv. De ringer eller skriver når jeg har mest brug for det og ikke beder om det. Det er den slags venner der ikke er bange for at sige deres mening uden at jeg føler mig “trådt på” eller tromlet ned, og de har en accept af mig på godt og ondt. Vi hygger sammen, gør hinanden tjenester uden at forvente noget, vi griner sammen, vi trøster hinanden, vi lytter til hinanden – vi sidder sågar og klukker af grin til country musik og leder efter hundenavne der relaterer til balletdansere – fordi det er det mest logiske i vores verden, og fordi vi kan have det rart og sjovt sammen uden at det behøver at være noget der er opstillet med 3 retters menu, for meget vin eller trættende fortidslevn af stridigheder.

Det er lige præcis de venner jeg har brug for. Jeg forguder hver og én af dem. Jeg føler den allerstørste respekt for dem, og det faktum at de er der for mig – ubetinget og på trods af hvad end jeg disker op med.

Jeg har været nede og kysse asfalten den sidste uges tid – jeg har været stresset, frustreret og ked af det – og der hvor man forventede at familien ville dukke op – ja, der dukkede de op. Den familie der ikke sidder på stamtræet. Dér behøver jeg ikke klippe en hæl, hakke en tå eller slå kolbøtter for at passe ind og blive accepteret. Jeg kan slappe af sammen med dem, og det har været befriende at kunne få lov til at trække vejret ned i maven igen. Det kunne jeg faktisk mens jeg hjalp en veninde med at flytte, det kunne jeg mens jeg klukkede af grin over “Axel” og fik kærlighed fra små gryntende hunde, det fik jeg mens jeg handlede ind og talte med anden veninde. Så “lidt” skulle der til for at jeg igen kunne trække vejret frit og elefanten på min brystkasse skred.

Jeg elsker mine veninder aka familie. De er noget af det dyrebareste for mig, og jeg ville ikke kunne undvære én eneste af dem. Hos dem er jeg vigtig og føler mig uundværlig <3

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.