De “usynlige” venner

Jeg har nogle få og MEGET tætte veninder. Nogle har været det i 20 år, andre i 10 år. Jeg elsker dem dybt og de har “min ryg” ubetinget. De er fløjtende ligeglade med hvordan jeg ser ud, hvad jeg fejler og hvad jeg siger og gør. Jeg bliver accepterer og behøver ikke at lave om på mig selv.

Der er også andre veninder. De er bare lidt mere usynlige, om man vil. Jeg er SUPER dårlig til at vedligeholde de venskaber, og når de viser sig fra de mest fantastiske sider, bliver jeg overvældet af dårlig samvittighed.

Jeg var en petit og ranglet 16 årig da jeg møder Vibeke. (Shit det er 29 år siden).  Vi havde – og har – en fælles passion for heste. Hun havde dengang den skønneste hest; Kasper, som jeg var helt og aldeles forelsket i. Kæft han var lækker.

Vibeke og jeg har aldrig været BFF’s – men vi har altid været veninder. Vi har aldrig været dybt indvolveret i hinandens liv. Vi vifter elegant og uden drama, ud og ind af hinandens hverdag.

Vibeke har verdens STØRSTE hjerte – seriøst!!!! ♥️

Vi skriver sammen on/off om løst og fast. Hverdagen, hestene, hundene, ungerne – alt muligt.  Jeg kommer periodisk ud til hende, rider på hendes dejlige heste, hyggesnakker, får lov at vise min nevø deres gård med heste, grise og køer. Har sågar midt i aftensmaden med hendes familie oplevet at blive hevet ud i stalden for at hjælpe en ko med at kælve. Det er hverdag for dem, og pisse fedt.

Da min far gik bort, kort efter min mor, følte jeg mig alene og knust – kæmpe og ubeskrivelig sorg. Jeg står uden for kirken ved hans bisættelse og føler at jeg er helt alene i verden… – og dér står Vibeke med hendes søde kæreste. De kendte ikke mine forældre. Vibeke kom for min skyld og for at vise deres omsorg og respekt. Kastede mig stortudende hende om halsen, fordi at lige dér, havde jeg brug for et kendt ansigt. Igen – hun har det største hjerte og det har jeg den STØRSTE respekt for og jeg får dårlig samvittighed over at jeg ikke er bedre til at være hendes veninde.

Vi har alle den slags veninder. De er lidt oversete, desværre. Det vil jeg gerne forsøge lave om på. Der sker SÅ meget i mit liv lige nu – og ind kommer beskeder fra Vibeke. Bare fordi… Hun holder mig opdateret med hestene og livet. Vibeke er et unikt menneske og hun er fandeme undervurderet som veninde.

Hvis nogen derude har en “Vibeke” – så pas på hende. Hun er en keeper ♥️

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.