Træt af at være en lort

Mettes Univers

Jeg snublede lidt tilfældigt over en hjemmeside der hedder; “Mettes Univers”. Den kvinder er en GUDINDE!!! Jeg læser et af hendes oplæg og falder næsten på halen over hvor fantastisk den er. Jeg har TYVstjålet nedenstående tekst, og jeg vil VIRKELIG anbefale andre at gå ind på hendes hjemmeside og læse nogle af hendes oplæg. WAUWW!!!!

Det hedder slet og ret: www.mettesunivers.dk

Læs og lær…..

bcedacbf-3809-43f6-8074-fc0ea2cabdbf


METTES UNIVERS

Må jeg provokere dig?

Du laver nemlig højst sandsynligt kontrakter med mennesker!

Ja, kontrakter på andre mennesker, og på hvordan de skal sikre dit gode humør, din gode dag, din sjove fest osv osv..

Jeg gør det, du gør det.
Din kæreste gør det.
Dine veninder og dine kollegaer gør det.
Alle mennesker laver ubevidst kontrakter i forhold til andre mennesker.
Det er ikke kun dig.

Kontrakter der siger:“at et menneske skal gøre noget bestemt for, at jeg føler noget bestemt”.

Jeg fangede mig selv, i at gøre det, i går aftes.
Havde en ubevidst kontrakt for, hvordan min fredag aften blev god.
Hvilket betød at de omkring mig ikke havde en chance, og jeg blev i dårligt humør.
Skidt.

Skidt fordi jeg glemte – at det kan man ikke.
Og når man glemmer det, sætter man sig selv op til fiasko.

Ved du ikke, hvad jeg mener? Så prøv at forestille dig dette:

Du og din mand har for første gang i lang tid en lørdag aften uden børn hjemme.

Du håber på, I måske skal ud at spise og glæder dig til lidt kærestetid igen.

Hvad føler du i det øjeblik, han åbner en flaske vin og smider sig på sofaen med den bog, han har glædet sig til at få ro til at læse? Skuffet? Glemt? Uelsket?

Men hvorfor gør du det – du havde faktisk ikke aftalt noget med ham?

Jo, det gør du, fordi du ubevidst har lavet en kontrakt, som lyder noget i retning af: ”Hvis du inviterer mig ud at spise, taler interesseret med mig og ser mig dybt i øjnene som engang, så føler jeg mig elsket, dejlig og værdsat.” Og du har ikke fortalt ham det, fordi du med småt i kontrakten har tilføjet, at det selvfølgelig bare ER sådan – hvis man altså elsker hinanden.

Du laver – som alle andre – hele tiden ubevidst kontrakter med

”Hvis du gør sådan, så føler jeg sådan.”

 

Fx ”Hvis du støvsuger, så føler jeg mig rolig.”, ”Hvis du giver mig en kompliment for min nye frisure, så føler jeg mig smuk.”, ”Hvis du fortæller, at du elsker mig, så føler jeg mig virkelig elsket.”

Og det er ikke kun i forhold til en partner, du ubevidst skaber kontrakter, men også i forhold til børn, veninder, forældre, chefer osv. osv.  Hvor ofte hører man fx ikke en forælder sige vredt og frustreret til sit barn i supermarkedet: ”Hvis du ikke opfører dig ordentlig, så går vi hjem uden at købe noget!”? Den ubevidste kontrakt her lyder noget i retning af: ”Hvis du opfører dig eksemplarisk, når vi er ude at handle, så føler jeg mig som en god forælder – hvis ikke, så er jeg en dårlig opdrager.”

Som sagt skaber vi allesammen ubevidst kontrakter gennem hele vores liv, men det er en rigtig god idé at give det opmærksomhed.

1: For det første kan du ikke tvinge nogen til at imødekomme dine (ovenikøbet ofte ubevidste) betingelser eller tilfredsstille dine behov – og hvis du så ikke engang fortæller om dine ønsker, har ingen jo en chance for overhovedet at komme dig i møde.

Og når alt kommer til alt, er den eneste, du kan kontrollere, dig selv.

2: For det andet indgår du måske også kontrakter med dig selv på uhensigtsmæssig vis. Se på, hvor ofte du siger ”Hvis jeg …, så bliver jeg…” og spørg dig selv om, hvilken effekt disse kontrakter har på dit liv. Gør de dit liv bedre eller dårligere?

Stop med at skabe kontrakter, der gør dig ulykkelig, og skab i stedet nogen, der får dig til at føle dig fantastisk til mode.

En sådan kontrakt i forhold til en nær person kunne måske lyde:

”Hvad end du gør, så kan jeg lide dig – og du er ikke ansvarlig for mit humør.” 

Og til dig selv kunne det måske være noget i retning af:

”Hvad end jeg viser, så er det helt okay – jeg skal bare være den, jeg er og lade andre være dem, de er. ”

Det vigtigste er, at de kontrakter, du skaber, er gode for dig – for en kontrakt er en tanke.

Og som du ved, skaber dine tanker dine følelser, dine følelser afgør dine handlinger, og dine handlinger skaber dit liv.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træt af at være en lort