Selfie sucks

Sker det endeligt?

Vi har nu været sammen som ægtefolk i ca. 7,5 år – og det er endnu ikke lykkedes os at komme på ferie sammen. Altså, en weekendtur til Flensborg er hyggeligt, men fandeme ikke ferie. Jeg forbinder FERIE, med sol, varme, drinks med paraplyer og fint sand mellem tæerne.

Denne sommer har groft sagt, været lige til at lukke op og skide i. Regn, blæst og man mistænker at Februar har fulgt os ind i August. Lortevejr. Jo jo der har været nogle få solrige dage, men slet ikke nok til at tilfredsstille mit behov for at ligge og stege i solen.

Min sommer har feks bestået af soppeture i fjorden med hunden, lære at køre havetraktor, bage kanelsnegle og flittigt benytte de hjemmestrikkede strømper jeg har fået.

(Blog fortsæter under billeder).

img_1152 img_1160 img_1169

Så bliver det vist ikke mere røvsygt og kedeligt på oplevelseskontoen.

Feriekontoen derimod har været præget af at min pension skulle gå igennem, og det er nu endelig lykkedes og det kører som det skal. Simon bliver svend til December – og dermed går han fra lærlingeløn til fuld løn som elektriker.

SÅ SKAL DET FANDEME OGSÅ VÆRE!!!!

Vi har kig på en rejse til april 2018 til Jomtien i Thailand. Vi ved at, leve dernede er uhyre billigt, og at rejsen derned er den der tømmer kontoen. Men så fandt vi ud af, at gider man køre de ca. 3 timer til Hamborg kan man spare… og hold nu fast…op til ca. 10.000 kr. Flyv derfra og man sparer nogle timer i flyet og ca 50% af de danske flypriser. Så kan man jo også lige tømme grænsebutikkerne på vej hjem…

Vi har i SÅ mange år sagt at NU vil vi afsted – men det er i reglen økonomien der har spændt ben for os. Jomtien ligger 1,5 km fra Bangkok, hvilket bare gør rejsen endnu billigere. Det er endnu ikke fuldstændig turist-befængt og Pattaya ligger lige om hjørnet.

Jeg fandt en hjemmeside, om et ægtepar der har været i Thailand 1000 gange, og de fortæller om deres oplevelser, og giver gode råd om ALT. Hvad man skal huske, hvad man skal holde sig fra, priserne, hvad man bør og hvad man skal huske hjemmefra. De beskriver det på godt gammelt dansk.

www.poullarsen.net

FØJ, hvor jeg glæder mig til at vi ENDELIG kommer på ferie.

img_1173 img_1172

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selfie sucks